Min barndoms jul
Min barndoms jul er Kjerteminde Avis' julekalender. Den vil bestå af juleopskrifter og fortællinger fra julens gemmer. I dagens låge og altså den tyvende i kalenderen, skal vi høre om Kertemindes jul i 1950erne. Svend Novrup fortæller:
Falck, Bedstefar, Hans Hvid, julegryden, juletræ, guirlander, åbent hus, julekalendere, puslespil, julegavekartoffelen ….
Kertemindes jul efter 2. Verdenskrig var uforanderlig. Romantisk og til at stole på år for år.
I ugen op til 1. december blev årets juleudsmykning sat op over de gader, der havde flest butikker. Af og til med et hul der, hvor en stædig handlende nægtede at bidrage økonomisk til herligheden. Den bestod af granguirlander med lys i. Intet andet. Udstyrsstykker med hjerter, klokker, rensdyr eller hvad man kan forestille sig var noget, der opstod i de større byer og endte med at brede sig.
Byens eget juletræ stod som en selvfølge på Torvet foran kirken, og når det skulle sættes op, var der gratis assistance fra Falck, som Kerteminde (og ikke mindst Kjerteminde Avis) havde støttet trofast i 1930erne, hvor Falck og Zonen kæmpede om at få kontrakter på redningshjælp landet over, indtil de fusionerede - så Falck stillede med kranvognen og fik træet på plads.
Julegryden
Under det stod lige så sikkert julegryden, som man skulle bringe i kog med økonomisk støtte til byens trængende. En hjælp, som Frelsens Hær stod for, som den havde gjort i årtier, som regel med stor støtte fra byens velhavende familier. Det var også Hæren, der skabte lys i mørket for mange mindre bemidlede børn med filmaftener og ungdomsklub i Fiskergade, og som i hårde vintre sørgede for bespisning af fattige.
Julegryden var naturligvis effektivt aflåst og blev mig bekendt aldrig røvet eller bestjålet, men den kunne friste spøgefugle. Fx da en borgerfrue med en tendens til at drikke lidt for meget havde brilleret ved et selskab og var kommet hjem i tvivlsom forfatning, og hun næste dag vågnede og kunne konstatere, at julegryden var flyttet hen foran indgangen til hendes hus – få meter fra Torvet – og forsynet med påskriften ’Til de bajertrængende’.
Julemanden kom
Midt i december ankom julemanden søndag eftermiddag, og da Falck hjalp til, når han skulle føres gennem byen, var hans startsted i årevis Falckstationen på Longsvej, og hans faste ledsagelse var Nyborg Statsfængsels orkester.
Forløbet af den traditionelle julesøndag var fast: Et langt optog gennem alle de dele af Kerteminde, der havde butikker – dem var der også mange af på Feden, så naturligvis nåede man også på den anden side af broen. Julemanden udbrød talrige ’Ho, ho, ho! og sørgede for, at der blev kastet masser af slik ud til børnene, der sloges heftigt fra karamel til karamel.
Derefter ankomst på Torvet, og så kunne man vælge, om man ville handle i butikkerne, der havde åbent fra 16-20, eller man ville gå til Matiné i Tornøes Hotels Store Sal, der var fyldt til sidste plads og lidt til. Her var programmet fint og varieret. Der blev vist tegnefilm, overlærer Taaning eller Hans Hvid læste årets julehistorie. Pastor Køster fra Kølstrup, der havde en skøn tenor, sørgede for, at der blev sunget en kanon, og den faste afslutning var det smukke luciaoptog, som ’Fru Overlærer Nielsen’ stod for. Kønsrollerne var i opløsning. Tidligere ville hun have heddet ’Fru Overlærer Lars Nielsen’!
Juletræet
Juletræer købte alle hos jern- og produkthandler Bedstefar på hjørnet lige overfor jernbanestationen, og de blev bragt ud, uanset hvor man boede. Træerne var næsten udelukkende rødgraner – ædelgraner var stort set ukendt endnu. De var for dyre.
I hele december var der stort set ande- og flæskespil (bankospil) på de fleste af ugens hverdage, så man kunne drømme om at vinde sin juleand i stedet for at skulle købe den. For de fleste nåede den at blive ret dyr endda.
Desuden arrangerede enhver forening med respekt for sig selv en julefest med underholdning, dans om juletræ og masser af familiehygge. Der var jo ingen konkurrence fra fjernsynet, der først blev almindeligt i Kerteminde omkring 1960, og som selv da sendte så lidt hver dag, at der var plads til masser af lokale aktiviteter ved siden af.
Den hjemlige jul
Hjemme var julen i gang allerede sidst i november, hvor der blev pyntet op i alle rum med gran, juledekorationer, kravlenisser, lys og meget mere, bl.a. et englespil, hvis engle for rundt og sagde ding-ding, hver gang de ramte nogle bjælder. Ind imellem føltes det mest som larm. Desværre altid kalenderlys, der talte opad, hvor jeg mener, at det er mere logisk, at det starter med 24 og tæller ned til juleaften.
Der var også mange julekalendere. Pakkekalenderen var ikke opfundet endnu, men man havde flade lågekalendere, ikke mindst med glimmer, eller man byggede sine kalender som en borg, en racerbane, en julekrypt, en byscene etc. Det krævede, at man kunne finde ud af at finde flippen A5 og lime den sammen med flappen F3 osv. Jeg sprang flere gange over, hvor gærdet var lavest, og aftalte med boghandler Eriksen, at jeg, når vi var kommet nogle dage ind i december, overtog en af de færdigbyggede kalendere, der stod i udstillingsvinduet.
Fortsættelse følger på fredag...
Flere nyheder i denne sektion:
- Eventyrernes konge
- 24. december
- 23. december
- 20. december
- 19. december
- 18. december
- 17. december
- 16. december
- 14. december
- 12.december
- 11. december
- 10. december
20. december
Tirsdag 20. december 2016 kl. 08:00
    |
 |
Falck, Bedstefar, Hans Hvid, julegryden, juletræ, guirlander, åbent hus, julekalendere, puslespil, julegavekartoffelen ….
Kertemindes jul efter 2. Verdenskrig var uforanderlig. Romantisk og til at stole på år for år.
I ugen op til 1. december blev årets juleudsmykning sat op over de gader, der havde flest butikker. Af og til med et hul der, hvor en stædig handlende nægtede at bidrage økonomisk til herligheden. Den bestod af granguirlander med lys i. Intet andet. Udstyrsstykker med hjerter, klokker, rensdyr eller hvad man kan forestille sig var noget, der opstod i de større byer og endte med at brede sig.
Byens eget juletræ stod som en selvfølge på Torvet foran kirken, og når det skulle sættes op, var der gratis assistance fra Falck, som Kerteminde (og ikke mindst Kjerteminde Avis) havde støttet trofast i 1930erne, hvor Falck og Zonen kæmpede om at få kontrakter på redningshjælp landet over, indtil de fusionerede - så Falck stillede med kranvognen og fik træet på plads.
Julegryden
Under det stod lige så sikkert julegryden, som man skulle bringe i kog med økonomisk støtte til byens trængende. En hjælp, som Frelsens Hær stod for, som den havde gjort i årtier, som regel med stor støtte fra byens velhavende familier. Det var også Hæren, der skabte lys i mørket for mange mindre bemidlede børn med filmaftener og ungdomsklub i Fiskergade, og som i hårde vintre sørgede for bespisning af fattige.
Julegryden var naturligvis effektivt aflåst og blev mig bekendt aldrig røvet eller bestjålet, men den kunne friste spøgefugle. Fx da en borgerfrue med en tendens til at drikke lidt for meget havde brilleret ved et selskab og var kommet hjem i tvivlsom forfatning, og hun næste dag vågnede og kunne konstatere, at julegryden var flyttet hen foran indgangen til hendes hus – få meter fra Torvet – og forsynet med påskriften ’Til de bajertrængende’.
Julemanden kom
Midt i december ankom julemanden søndag eftermiddag, og da Falck hjalp til, når han skulle føres gennem byen, var hans startsted i årevis Falckstationen på Longsvej, og hans faste ledsagelse var Nyborg Statsfængsels orkester.
Forløbet af den traditionelle julesøndag var fast: Et langt optog gennem alle de dele af Kerteminde, der havde butikker – dem var der også mange af på Feden, så naturligvis nåede man også på den anden side af broen. Julemanden udbrød talrige ’Ho, ho, ho! og sørgede for, at der blev kastet masser af slik ud til børnene, der sloges heftigt fra karamel til karamel.
Derefter ankomst på Torvet, og så kunne man vælge, om man ville handle i butikkerne, der havde åbent fra 16-20, eller man ville gå til Matiné i Tornøes Hotels Store Sal, der var fyldt til sidste plads og lidt til. Her var programmet fint og varieret. Der blev vist tegnefilm, overlærer Taaning eller Hans Hvid læste årets julehistorie. Pastor Køster fra Kølstrup, der havde en skøn tenor, sørgede for, at der blev sunget en kanon, og den faste afslutning var det smukke luciaoptog, som ’Fru Overlærer Nielsen’ stod for. Kønsrollerne var i opløsning. Tidligere ville hun have heddet ’Fru Overlærer Lars Nielsen’!
Juletræet
Juletræer købte alle hos jern- og produkthandler Bedstefar på hjørnet lige overfor jernbanestationen, og de blev bragt ud, uanset hvor man boede. Træerne var næsten udelukkende rødgraner – ædelgraner var stort set ukendt endnu. De var for dyre.
I hele december var der stort set ande- og flæskespil (bankospil) på de fleste af ugens hverdage, så man kunne drømme om at vinde sin juleand i stedet for at skulle købe den. For de fleste nåede den at blive ret dyr endda.
Desuden arrangerede enhver forening med respekt for sig selv en julefest med underholdning, dans om juletræ og masser af familiehygge. Der var jo ingen konkurrence fra fjernsynet, der først blev almindeligt i Kerteminde omkring 1960, og som selv da sendte så lidt hver dag, at der var plads til masser af lokale aktiviteter ved siden af.
Den hjemlige jul
Hjemme var julen i gang allerede sidst i november, hvor der blev pyntet op i alle rum med gran, juledekorationer, kravlenisser, lys og meget mere, bl.a. et englespil, hvis engle for rundt og sagde ding-ding, hver gang de ramte nogle bjælder. Ind imellem føltes det mest som larm. Desværre altid kalenderlys, der talte opad, hvor jeg mener, at det er mere logisk, at det starter med 24 og tæller ned til juleaften.
Der var også mange julekalendere. Pakkekalenderen var ikke opfundet endnu, men man havde flade lågekalendere, ikke mindst med glimmer, eller man byggede sine kalender som en borg, en racerbane, en julekrypt, en byscene etc. Det krævede, at man kunne finde ud af at finde flippen A5 og lime den sammen med flappen F3 osv. Jeg sprang flere gange over, hvor gærdet var lavest, og aftalte med boghandler Eriksen, at jeg, når vi var kommet nogle dage ind i december, overtog en af de færdigbyggede kalendere, der stod i udstillingsvinduet.
Fortsættelse følger på fredag...
|
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Flere nyheder i denne sektion:
- Eventyrernes konge
- 24. december
- 23. december
- 20. december
- 19. december
- 18. december
- 17. december
- 16. december
- 14. december
- 12.december
- 11. december
- 10. december
- Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis
Online lige nu: 815
Powered by Kjerteminde Avis :-]
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis
Online lige nu: 815
Powered by Kjerteminde Avis :-]
