Min barndoms jul

17. december

Lørdag 17. december 2016 kl. 08:00

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

Min barndoms jul : 17. december
Min barndoms jul er Kjerteminde Avis' julekalender. Den vil bestå af juleopskrifter og fortællinger fra julens gemmer. I dagens låge og altså den syttende i kalenderen, skal vi høre om en jul i 1950. Jørn Tvedskov fortæller:

Året 1950 var jeg næsten 11 år gammel, da jeg fyldte 11 den 2. januar. Dengang følte jeg, at min fødselsdag var alt for tæt på jul, da jeg så fik alle gaverne næsten på en gang. Til gengæld havde jeg så altid fri fra skolen på min fødselsdag.

Den første lille start på julen var når vi holdt Mortens Aften den 10. november med gåsesteg. Efter middagen var der billedlotteri med gaver. Det var altid mor der klarede det, far deltog ikke. Min mors traditioner fra hendes hjem, var også meget anderledes end i min fars hjem.

Gevinsterne til billedlotteriet gav os børn en spændende fornemmelse af hvad der ventede os i den kommende måned – julemåneden. Gaverne Mortens Aften var ikke store, men alligevel dejligt for os børn, der dengang ikke fik gaver, bortset fra til jul og fødselsdag. Der blev ikke ”snydt”, men på en eller anden måde fik alle gevinster. Mine to søstre Karen og Lone der var henholdsvis 2 og 5 år yngre end jeg blev altså ikke snydt.

Som jeg husker, så var starten på julen indkøb af julekalender. På min vej til skolen gik jeg hver dag forbi boghandler Erichsens boghandel, og holdt øje med hvornår udstillingen af julekalenderne kom. Så når jeg så kom hjem i middagspausen klokken 12 fortalte jeg min mor, at nu var de der, og jeg havde som regel allerede udpeget den, som jeg gerne ville have. Og jeg kan ikke erindre at jeg ikke fik den jeg ønskede mig. Et år var det en rutsjebane, og jeg husker tydeligt, at den kostede 10,- hvad i dag 2016 svarer til ca. 180,- Mor købte julekalenderne til os børn og så fik vi dem som gave nogle dage før den 1. december. Den store skulle så samles og limes, hvad mor altid hjalp til med. Mor lavede også en pakkekalender med små gaver slik og lignende.

I slutningen af november skulle der ordnes julepynt. Vi havde en stor æske på loftet med den gamle julepynt, der så en eftermiddag blev taget ned og sorteret. De ting der var blevet lidt skæve eller flosset blev kasseret. Så flettede vi nye julehjerter og klippede ark ud med julepynt til juletræet. I kassen var også juleting til juledekorationer, som mor lavede på vores skænk og i vindueskarmen. Bl.a. lavede vi en dekoration, hvor et spejl var søen, og derover var en stor grå bro, som min morfar - der var tømrer - havde lavet. Selvom den ikke er så køn mere, bruger vi den stadigvæk. I stuerne blev der pyntet op første uge i december. Kravlenisser over alt på billederne og gran ovenover mange af billederne.

Så var der altid en bagedag og en slagtedag. Bagedagen startede mens vi var i skole, hvor mor gjorde tingene klar og begyndte at bage, så vi hjalp så til med resten, når vi kom hjem fra skolen. Min favoritsmåkage var finskbrød, og det er de stadig. Ellers var det vaniljekranse, jødekager og specier.

Slagtedagen var en tradition som mor bragte med fra sit barndomshjem i Enggade her i byen. Min mormor var fra landet, hvor slagtningen var en del af husholdningen, og i Enggade hos min morfar havde de altid holdt en gris i en grisesti ved siden af morfars tømmerværksted. Min mormor døde i 1939 og morfar i 1945. Jeg husker ham tydeligt, og husker også slagtedagen i Enggade. Under krigen fik mor så en del af kødet fra Enggade. Jeg kan endnu høre for mig grisen skreg når den blev lagt på slagtebænken og slagteren stak den i halsen så blodet kunne løbe ud i en spand. Blodet blev så brugt til blodpølse.

Vores slagtedag i Strandgade startede dagen før, hvor min mors kogekone fru Gommesen kom dagen før. Slagtedagen var i den sidste uge før jul. Hun lagde altid dej til hjemmebagt franskbrød dagen før, og så gennemgik hun og mor hvad der skulle gøres klar til næste dag. Kødet var så bestilt hos slagter Herluf Andersen i Langegade. Så kom fru Gommesen næste dag igen og der blev skåret, stegt og braset. Der blev lavet medister, fedtegrever, frikadeller, rullepølse og sylte. Vi havde ikke noget køleskab, så det var noget der skulle kunne holde sig. Om aftenen på slagtedagen fik vi så frikadeller, og den dag måtte man spise lige så mange frikadeller man kunne uden ret mange kartofler til.

Efterhånden blev slagtedagen reduceret, og de sidste mange år var det kun frikadelleaftenen tilbage, en tradition min kone Lise og jeg har videreført, så i december kommer vores børn og børnebørn til frikadelleaften med rødkål og brun sauce, og kødet købes nu færdigt.
Slik var dengang ikke noget vi børn fik ret meget af, men til jul fik vi. Der var rationering af chokolade så der blev sparet op, og så lavede vi selv marcipan. Der blev lavet figurer, der blev malet med frugtfarve. Karamelmasse blev der lavet i en gryde, det kom så på pergamentpapir og skåret i stykker, og pakket ind stykvis i papiret til karameller.

Sidste skoledag var festlig, og alle lærerne var mærkeligt nok den dag meget flinke og rare, og der blev læst historier og hygget på forskellig måde. Vi have i 2. klasse en lærer Valdemar Banke ude fra Revninge, der også var musiker, så han spillede på sin harmonika og vi dansede i klasseværelset. I Realklassen blev der i fransktimen spillet bankospil – kortet fuldt…. men da alle 90 tal var råbt op og selvfølgelig på fransk, havde ingen fået banko endnu.

Dengang følte vi børn at december måned sneglede sig af sted, men vi hyggede meget. Mor læste hver aften julehistorier op for os. der udkom julehæfter både til børn og voksne, og de blev købt hvert år, og Peters Jul var fast på programmet og læst op mere end en gang.
Vores far havde travlt i butikken, som også dengang var året vigtigste og travleste måned. Arbejdstiden dengang var lang, og især den sidste uge var hård. Åbent hver dag fra klokken 8 morgen til 20 aften, og søndagen fra 16-20 og travlheden lå om aftenen, da alle arbejdede længe dengang hver dag. Alle varer lå på hylder, i glasdiske eller kasser, så diskene var væltet til med varer, der skulle ryddes op, og det tog lang tid. Den sidste uge var det sjældent at far var færdig før klokken 21.30. Efter jul var der så byttetravlt, og endelig status der skulle være klar til nytår.

Juleaftensdag var der åbent fra 8-14 og meget travlt. De to ekspedienter vi havde i butikken var fra Jylland, og skulle gerne med bus eller tog lige inden vi lukkede. De fik altid fri lidt før lukketid, så de sløjfede så deres frokost på pensionatet, og kom så ind til os i ”privaten” hvor mor serverede frokost for dem. Den tradition blev ført videre, selvom vi fik ansatte, der ikke skulle rejse hjem. Så blev personalejulefrokosten ændret til lillejuleaften efter lukketid, og først i min tid som indehaver blev det efter nogle år rettet til en almindelig julefrokostaften midt i december.

Juleaften var ligesom nu, den aften vi børn glædede os mest til. Store forventninger til hyggen, maden, slik og gaver. En fast tradition var også at mor købte et juleneg på torvet, som juleaftensdag blev sat op ude i vores gård på plankeværket til fuglene. Juleneget var havrestrå med kærner. De senere år, var det spejderne der solgte negene, for at få penge i kassen. De første år jeg husker vel nok 1944 - 1946 blev træet pyntet af far og mor dagen før altså lillejuleaften og så dækket til. Vi så det så først juleaften, når far havde tændt alle de levende lys på det. Efter den tid var vi alle med til at pynte træet og altid med levende lys, og al den sædvanlige traditionelle julepynt, dog aldrig med fehår og aldrig røde lys. I øvrigt fik vi børn kort før jul vores eget lille juletræ som vi pyntede, dog uden lys.

Så oprandt den store dag den 24. december. Om formiddagen var far i butikken hele tiden, men den dag var mor inde hos os, ellers hjalp hun meget til i december måned inden jul. Eftermiddagen kan jeg huske føltes meget lang. Så da klokken var fire gik vi børn i kirke, og som jeg fortalte var der kun 2 minutter derover. Far var aldrig med, men sad hjemme og hvilede sig oven på travlheden.

Hjem fra kirken og så endelig nærmede tiden sig omkring klokken 18 hvor vi skulle spise. Først fik vi risengrød med smørklat og kanelsukker, og dertil drak vi hvidtøl tilsat sukker. Mandelgaven var altid spændende hvem der fik den, dog var der snydt lidt så den mindste af os min lillesøster Lone også fik mandel i grøden. Så kom gåsestegen med rødkål, brunkartofler, gele og dejlig gammeldags brun sauce. Far og mor fik rødvin og vi fik sodavand. Fra vi børn var omkring 14 år fik vi også et lille glas rødvin.

Inden vi begyndte at spise satte vi børn en portion risengrød op til nissen. Vi havde en baggang op til 1. sal hvor min farfar og farmor boede. Halvt oppe var der en repos og der stillede vi grøden. Når middagen så var overstået skulle vi så op og se om han havde spist den, og ja, tallerkenen var altid tom.

Efter julemiddagen gik mor i køkkenet og vaskede op helt alene, det var jo en tidsalder, hvor mænd ikke havde noget at gøre i husets køkken. Så blev der en lille pause, da mor var færdig og så blev juletræet tændt og vi dannede kreds omkring træet, tog hinanden i hænderne og sang så alle de gamle kendte julesalmer, og den første var altid ”Højt fra træets grønne top”, hvor vi børn syntes, at det var sjovt når vi sang ”Peter har den gren så kær, hvor på trommen hænger” da min far hed Peter. Vi sluttede altid med sangen ”Nu har vi jul igen” hvor vi løb rundt omkring træet.

Så var det tid med gaverne, og vi fik mange, og vi fik næsten altid hvad vi ønskede os. Jeg fik dog aldrig opfyldt ønsket om et luftgevær, som stod øverst på ønskeseddelen i flere år indtil jeg blev 14.

Vi måtte denne aften blive oppe så længe vi ville, og det blev også altid sent, ofte omkring midnat. Indtil jeg blev 12-13 år fik vi lov at sove nede i stueetagen, i stedet for oppe på 2. sal hvor værelserne var. De var heller ikke opvarmede, så det var skønt at sove tæt på far og mor.

Juledag gik vi altid tur inden frokost. Julefrokosten var for os børn også en hyggelig frokost, men vi glædede os til at blive færdige og lege med vores gaver, og ofte for mit vedkommende at få læst nogle af de spændende drengebøger jeg altid ønskede mig.
Ja, så kom nytårsaften og så var den gode juleferie snart gået, og jeg begyndte igen i skolen få dage efter min fødselsdag. Det var bestemt ikke noget jeg glædede mig til.

Glædelig jul fra Jørn Tvedskov


© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Eventyrernes konge
- 24. december
- 23. december
- 20. december
- 19. december
- 18. december
- 17. december
- 16. december
- 14. december
- 12.december
- 11. december
- 10. december
 - Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 380



Powered by Kjerteminde Avis :-]