Min barndoms jul

16. december

Fredag 16. december 2016 kl. 08:00

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

16. december
Min barndoms jul : 16. december
Min barndoms jul er Kjerteminde Avis' julekalender. I dagens låge er der ingen fortælling, men et tilbageblik på hvordan julemåneden tog sig ud på byens bæverdinger i det herrens år 1974:

På arkivet i Strandgade i Kerteminde ligger samtlige udgaver af Kjerteminde Avis, dengang den udkom i papir. Vi er dykket ned i udgaven fra 1974 og fundet mange sjove detaljer omkring byens dengang mange værtshuse.

Fx optræder flere annoncer fra Kahytten og andre af byens dengang mange værtshuse og dansehaller. I 1974 kunne Kahytten fejre 35 års fødselsdag, og det bragte mangen en kunstner forbi byen. Det må have været en drøj omgang for byens andre udskænkningssteder at konkurrere. Men man gjorde da et forsøg. Hver tirsdag kunne man fx på Den Røde Pimpernel få en gratis drinks hvis man var "dame", og i annoncerne stod at det var "in" at gå på diskotek.
Onsdag aften var der double up og disc jockey Johnny Mathews fra England blev proklameret værende tilbage.
Pimpernellen havde også et stort juleshow det år. Det bestod af en folkesangeraften. - Der startes tidligt søndag eftermiddag med Odense Harmoniforening, og bl.a. Lasse Helner og søskendeparret Chris og Søs var med. Hertil den anerkendte komponist, sanger, maler og ikke mindst barber Erfred Fabricius fra Svendborg. Julegløggen på dagen var gratis.

I det 35. fødselsdagsår lagde bl.a. Peter Belli vejen forbi Kahytten: - I anledning af Peter Bellis solistoptræden er der opsat højtalere op overalt, kunne man læse. Så kunne alle dem der ikke kunne se i hver fald høre "giraffen". Der blev også annonceret Nissebal, og hver aften fra kl. 21 var der underholdning og dans med "la Vista".
Senere på måneden lagde også kunstneren Allan Mortensen vejen forbi Kahytten. - Han er simpelthen den eneste unge danske kunstner, som har magtet at få publikum at juble, stod der.

På Admiralen i Langegade 49 var hver aften en festaften. I december var et stort koldt ta' selv bord til kun 28 kr. og Nytårsmenuen kunne man få til 68,50 kr. mod forudbestilling af bord.
Der var i december måned også stort enkebal med lodtrækning om champagne og bamser til damerne. Der var dertil underholdning af en negersanger (det står der altså) ved navn Joe Boston.

På Rusen var der fyraften med rødvinstoddy og julegløgg.

Restaurant Havfruen havde i weekenden åben fra kl. 5 om morgenen hvor der blev serveret suppe og frisklavet kaffe med rundstykker. Se det var tider! Men hvor lå den i grunden?

På Amandabaren kunne man gøre det let for sig selv i juletravlheden. - Ta' med hjem en stor 1/2 grillkylling med pommes frites og agurkesalat til kun 11 kr.

Jo julemåneden i Kerteminde anno 1974 har ikke gået stille for sig.

RMJ

© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Eventyrernes konge
- 24. december
- 23. december
- 20. december
- 19. december
- 18. december
- 17. december
- 16. december
- 14. december
- 12.december
- 11. december
- 10. december
 - Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 891



Powered by Kjerteminde Avis :-]