Min barndoms jul

18. december

Søndag 18. december 2016 kl. 08:00

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

Min barndoms jul : 18. december
Min barndoms jul er Kjerteminde Avis' julekalender. Den vil bestå af juleopskrifter og fortællinger fra julens gemmer. I dagens låge og altså den treogtyvende i kalenderen, skal vi høre om en tredimensionel julekalender og julefest i dansk-østrigsk forening. Karin Meisl fortæller:

Som alle andre børn blev min juleaften kulminationen på et langt spændingsfelt, opbygget gennem hele december måned. Optakten til julen begyndte allerede lidt før den 1. december, hvor min far købte en julekalender. Ikke som dem man får i dag. Nej, det var en tredimensionel julekalender i pap, som efter en meget kringlet brugsanvisning skulle klippes ud og limes sammen. Resultatet blev enten en nisseborg, et slot, en skibakke eller andre store byggerier.

Vi fik som børn ikke lov til at gøre arbejdet med at lime kalorius sammen, men vi fik lov til at sidde ved siden af vores far, og følge hele processen. Det var stjernestunder at se vidunderet tage form. Til slut stod den færdige nisseborg på bordet og den første december kunne vi åbne den første låge.

Nissen skulle også plejes godt op til jul, så sammen med vores far, satte vi om aftenen, lige inden vi skulle i seng, et fad risengrød ud til den, på taget af vores udhus. Det var altid spændende næste morgen, om nissen havde fundet grøden, og det havde han altid.

Men han var en stor klodsmajor - tallerknen eller fadet lå altid på fliserne i gården, slået i stykker af faldet fra taget, lidt til min mors misfornøjelse, som nok syntes, at det var lidt spild af tallerkner.

Min mor er wienerinde, dvs. opvokset i Wien. Det mærkede vi især én gang om året, hvor vi først i december var til julefest i den dansk-østrigske forening på Missionshotellet i Odense. Der kom Sct. Nicolaus og Krampus med gaver. Sct. Nicolaus (julemanden) som delte gaver ud til alle de søde børn. Krampus var klædt ud som en slags djævel, i sort tøj, malet sort i ansigtet. med horn i panden, kæder om tøjet, der raslede når han gik og med en sæk koks slæbende efter sig.

Det var noget der gjorde indtryk, uhh hvor var han uhyggelig. Alle de slemme børn ville kun få et stykke koks i stedet for en gave. Det skete selvfølgelig ikke, vi havde alle været rigtig søde hele året. Men det dejlige ved den fest var også, at der blev sunget østrigske julesange. Oh Tannenbaum f.eks.

Endelig kom Lillejuleaften. Vi havde længe holdt øje med den store kurv, der var anbragt oppe på skabet, og hvori bunken af pakker blev mere og mere talrig. Juletræet stod i gården, det vidste vi også. Men lillejuleaften skulle vi tidligt i seng, fordi nissen ville komme og pynte juletræet. Vi havde en stor stue, hvor træet skulle stå, og fra spisestuen til stuen var der skydedøre, der kunne lukkes, så der akkurat var en sprække på et par centimeter, hvorfra vi lige ville kunne skimte træet.

Næste morgen måtte jeg ned og se, om træet var pyntet. Den store stue var lukket af hele juleaftens dag, så der var kun sprækken til at kigge igennem. var der store gaver under træet, eller var træet helt til loftet, lige som sidste år. Ih hvor var det spændende. Jeg kunne næsten ikke vente. Vi havde jo ikke fjernsyn dengang, men der blev læst historier. Peter Jul for eksempel. Den kan jeg stadig udenad, og den var en god optakt til den spændende aften.

Ved aftenstid blev vores farfar hentet, og middagen kunne begynde. Det var den samme menu hvert år, som bestod af stegt and, med kartofler, brune kartofler, ris, rødkål, tyttebærsyltetøj og dejlig sovs til. Derefter kom desserten, risalamande med én stor mandel i. Hvem mon fik mandlen i år, det var spændende, og mærkeligt nok, var det altid et af børnene. Gaven var altid en marcipangris, og det var også hvert år en overraskelse.

Efter middagen, og vist også efter opvasken - gik vores far ind til træet og tændte lysene. Vi kiggede fortryllet gennem sprækken på, at der i mørket derinde åbenbarede sig et træ til loftet med alle lys funklende som stjerner.

Døren blev åbnet og vi gik syngende med hinanden i hænderne ind i stuen og rundt om juletræet. Der blev sunget de sædvanlige danske julesange, hvorefter det store ræs med gaverne begyndte. Det endte altid med en bunke ud for hver af os, som vi så pakkede ud.
Vi fik lov til at lege med vore gaver. Der blev stillet frugt og konfekt frem, som vi bare kunne forsyne os med. Frugt var ikke hverdagskost. Appelsiner og bananer var vild luksus, især de første år efter krigen. Konfekten var marcipan, dadler og især kvædebrød, som jeg elskede. Ved midnatstid blev det sengetid, og vi var godt og vel tilfredse med høsten og den fantastiske fest og glædede os til at lege med gaverne næste dag.

Glædelig jul til alle
Karin Meisl


© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Eventyrernes konge
- 24. december
- 23. december
- 20. december
- 19. december
- 18. december
- 17. december
- 16. december
- 14. december
- 12.december
- 11. december
- 10. december
 - Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 422



Powered by Kjerteminde Avis :-]