Kerteminde Skipper-Ligbærerlaugs 280 års jubilæum med optog og dystløb
Lørdag 21/1-2017 var der fra kl. 10.00, i Kerteminde Skipper – Ligbærerlaugs regi, et flere timer langt optog gennem gennem Kerteminde, startende ved Tornøes Hotel, henover Langebro til Feden
og tilbage, ned ad Fiskergade over Vestergade, ud til Hindsholmvej, ned ad Langegade og hen til Renæssancehavnen, hvor der, traditionen tro, blev afholdt dystløb til den store guldmedalje--- der blev kæmpet bravt, og mangt et godt grin blev grinet, når “staklerne” røg i baljen.
Optoget var også både flot og underholdende, med uddeling af små hapsere de forskellige steder, som blev frekventeret på ruten, og der rasledes også ind til køb af ny flagstang, og der blev garanteret samlet sammen til mere end en af slagsen--- det var 3-4 særdeles intense timer i Kerteminde, og alle ser frem til næste gang i 2027--- indtil da har man jo så de årlige havnefester til at få dækket sine dystløbslyster i.
Fotograf: Emil Andresen Send billedlink til en ven!