Ib Andresen Industri øjner rekordår

Torsdag 26. oktober 2017 kl. 10:45

Ib Andresen Industri øjner rekordår
Omsætningen i første kvartal ligger over 30 procent højere end i tilsvarende periode sidste år.

Bladet Metal Supply konstaterer, at to ud af tre underleverandører forventer fremgang i 2016. Fremgangen har de også kunnet mærke hos Ib Andresen Industri.

- 2017 har indtil videre været et godt år for Ib Andresen Industri. Alene i det nye regnskabsårs første kvartal har omsætningen været cirka 30 procent højere end samme kvartal sidste år, siger CEO Bjørn Thorsen, og fortsætter:

- Så vi har travlt. Vi har succes med vores værdibaserede tilgang, konjunkturerne er gode, og stålpriserne har været opadgående.
Kapacitetsforøgelse

Travlheden hos den danske leverandør af stålløsninger har givet anledning til at investere i udvidelse af kapaciteten.

I foråret løftede Ib Andresen Industri sløret for en investering på et tocifret millionbeløb i en fiberlaser med pladetårn og automatisk plukkeenhed og en 320T kantpresse med håndteringsrobot.

I forbindelse med offentliggørelsen af det seneste årsregnskab tilkendegav Ib Andresen Industri, at de over de næste par år ville investere yderligere et trecifret millionbeløb.


KJ