Luthers enke besøgte Rønninge kirke

Lørdag 7. oktober 2017 kl. 10:08

Luthers enke besøgte Rønninge kirke
På døren ind til Rønninge kirke var der torsdag aften ophængt papirsedler med 95 teser, som markering af Luther-året. Indenfor blev de mange kirkegængere vidne til Katharina Luthers fortvivlelse over, at hun i året 1546 som enke ikke måtte beholde sine og Martin Luthers seks børn.
Arrangement, som menighedsrådet i Rønninge havde lagt i hænderne på Anette Jahn/ Måle Fortælleteater.

Martin Luther var nylige død og på trods af, at han havde testamenteret hende alt sit jordiske gods, måtte hun efter datidens skik ikke beholde sine børn, fordi børn ikke måtte vokse op uden en mand i huset.

Den fortvivlede enke blev dramatisk spillet af skuespiller Anette Jahn. I det gamle smukke kirkerum i Rønninge Kirke blev stemningen tydeliggjort af musiker og skuespiller Tine Skau. Hun formående på forskellige instrumenter af favne stemningen, som musik fra middelalderen måtte have lydt i kirkerummet i byen Torgau, hvortil Katharina var blevet forvist.

Katharina Luther døde i yderste fattigdom 52 år gammel. Først 100 år senere ændrede den protestantiske verden sit syn på hende.

I byen Torgau holdes der nu hvert år en festival, der også indeholder en prisoverrækkelse til en kvinde i byen, som har udmærket sig ved socialt arbejde.


Leif Hansgaard