Cykelstier skal samle kommunen

Lørdag 30. september 2017 kl. 10:25

Cykelstier skal samle kommunen
Martin Ludvigsen savner en cykelsti mellem Langeskov og Rynkeby. Foto: LH
Venstres kandidat til kommunalbestyrelsen i Kerteminde gårdejer Martin Dam Ludvigsen er glad for de smukke vejforløb i kommunen.
- Det er en fornøjelse både som bilist og cyklist at færdes på landevejene i kommunen, siger Martin Ludvigsen.

- Det er godt, at kommunen er i gang med et udbygge nettet af cykelstier og det er der brug for både at trafiksikkerhedsmæssige årsager, men også fordi landskabet mellem Kerteminde, Munkebo og Langeskov indbyder til cykelture både for de lokale, men også for den tiltagende cykelturisme.

- Jeg mener at det sidste stykke mellem Kerteminde og Langeskov må prioriteres i næste byrådsperiode. Det vil være et godt bidrag til at samle kommunen.

LH