Langeskov får besøg af svenske kunstnere

Torsdag 24. august 2017 kl. 08:33

Langeskov får besøg af svenske kunstnere
Hans Tausen Centeret får svensk besøg i september. Arkivfoto.
Først i september er der fernisering på en ny kunstudstilling i Hans Tausen Centeret i Birkende.

Det er den svenske malergruppe "VI 7", der udstiller. Kunstnerne traf hinanden for 20 år siden på et malerkursus og har holdt sammen lige siden. Lysten til at male er drevet af kærlighed til det billedskabende og eksperimenterende. Der anvendes både akryl, akvarel og olie.

I maj måned var gruppen på Sardinien for at male. "Vi 7" har hvert år en udstilling i Malmø.

Arrangementet finder sted lørdag den 2. september kl. 14.00, og der bydes på en forfriskning og hyggemusik ved Kirsten Holm.