Kom med solskin

Fredag 28. juli 2017 kl. 11:34

Kom med solskin

Spejdernes internationale lejr ved Sønderborg havde besøgsdag onsdag. Her fik de grønne pigespejdere fra Langeskov, KFUM spejderne fra Langeskov og Kertinge og de blå spejdere fra Munkebo og Kerteminde besøg af borgmester Hans Luunbjerg, sognepræst Knud Erik Kristensen, Kølstrup, Lena Bækholm, Langeskov, og Jens Gantriis fra Kerteminde.
De omkring 50 lokale spejdere havde tilbragt nogle våde dage i det sønsderjyske, men var heldige på besøgsdagen.

Sognepræst Knud Erik Kristensen var allerede i vinter blevet bedt om at holde en lille gudstjeneste i Sønderborg under spejdernes lejr.

- Det havde jeg sagt ja til og det gjorde jeg så, siger Knud Erik Kristensen. Måske blev det den eneste dag, de får med sol og varme og tørt vejr dernede.

- Jeg fik holdt min lille gudstjeneste som aftalt og måtte så også høre for, at vi præster måtte have forbindelserne i orden, når vejret netop på denne dag bød på solskin.


LH