Rønninge Kirke med fine detaljer
Mandag 13. marts 2017 kl. 10:00
| Foto: LH |
 | |
|
Redaktørerne Lasse J. Bendtsen og Kirstin Eliasen vil i Rønninge kirke fortælle om den meget fine kirkebygning og dens ret usædvanlige, omfattende og komplicerede bygningshistorie. De vil fortælle nærmere om kirkens inventar og gravminder, og der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål.
Et nyt værk om Danmarks kirker afslører, at Rønninge Kirke udmærker sig med ekstraordinære fine detaljer.
Nationalmuseet har netop udgivet et nyt bind i fortællingen om de danske kirker. I den seneste udgave omtales Rolfsted, Davinde og Rønninge kirker.
Redaktørerne Lasse J. Bendtsen og Kirstin Eliasen kommer til Rønninge og fortæller om deres arbejde. Anledningen er, at Rønninge Kirke er opført af tegl omkring 1250 og at den tilhører en lille gruppe af senromanske kirker.
De to redaktører peger på, at kirken udmærker sig med ekstraordinære fine detaljer, hvoraf den allerfineste er portalen i syd, som tilsyneladende er unik i dansk sammenhæng. Især hæfter de sig ved den kun finder sit lige i en portal på nordsiden af dominikanerklosterkirken i Aarhus. Skal man finde tilsvarende paralleller skal de søges i Nordtyskland i det mecklenburgske område.
Tilbygninger i 1400-tallet
Kirken er også usædvanlig derved, at den i løbet af den sene middelalder, fortrinsvis i 1400-tallet, gennemgik en lang række omfattende række af om- og tilbygninger.
Den ældste af disse arbejder er et våbenhus på skibets sydside ud for den romanske syddør og en vestforlængelse af skibet. Disse ombygninger kan dog ikke dateres nøjere, men tilhører sandsynligvis begge den tidlige del af 1400-tallet.
I 1430’erne blev et relativt lavt tårn opført oven på vestforlængelsen, og i 1460’erne blev det lille kor forlænget mod øst og fik herefter indbygget hvælv.
En større ombygning senere i 1400-tallet indledtes med en forhøjelse af det oprindelige skib og efterfølgende en forlængelse af skibet mod øst, hvilket indebar en nedrivning af det oprindelige kor, mens korforlængelsen, som jo var gennemført kort forinden, blev bevaret. Herefter blev de meget særegne hvælv i skibet opført.
Efter at skibet var forhøjet, blev våbenhuset og tårnet som en naturlig følge heraf umiddelbart herefter også forhøjet.
Reformationen
I middelalderens sidste årtier blev det meget store kapel til dyrkelse af kirkens værnehelgen Skt. Søren tilføjet til skibets nordside. Efter at helgendyrkelsen ved reformationen var ophørt, blev kapellet i begyndelsen af 1600-årene brugt som gravkapel for Caspar Markdanner og hans slægt, og der blev etableret en gravkrypt under den østre del af kapellet.
I 1602 - seksten år før sin død - lod Caspar Markdanner udføre en prægtig gravsten, der sandsynligvis allerede fra dette år har befundet sig i kirken. Stenen er formentlig hugget af en af de dygtige håndværkere, der var beskæftiget ved Christian IV’s byggearbejder på Koldinghus, hvor Markdanner var lensmand.
Markdanner har også sat sit præg på kirken med prædikestolen og to herskabelige stole. Også en senere sognepræst, Eiler Christensen Kullerup, har sat sit minde i kirken i kraft af altertavlen fra 1728 og præsterækketavlen, der slutter med Kullerup selv. Af kirkens formodentlig ganske rige middelalderlige inventar er levnet en døbefont og en velskåret altertavle fra o. 1500, mens et røgelseskar nu er på museum.
Leif Hansgaard