Det blev der sagt

Havneplan 2017 er ikke i tråd med borgernes ønsker

Fredag 24. februar 2017 kl. 14:15

Det blev der sagt: Havneplan 2017 er ikke i tråd med borgernes ønsker

Som rosinen i pølseenden var det Borgerlistens Allan Thomsens tur til at ytre sit nej tak men ellers tak til havneplan anno 2017.

- Vi kan da starte med at byde nye borgere velkommen i de 300 huse der i øjeblikket står til salg i kommunen. Borgerlisten vil gerne være med til udvikling og vi synes godt om ferieboliger og byhotel, vi går ind for mindre antal boliger med maritimt look omkring FAF-siloen med små erhverv, restauranter og måske turistkontor. Vi vil også gerne være med til at forskønne det grønne område og til en promenade.

- Marinaprojektet ser flot og spændende ud, og vi imødeser klubbernes eget udviklingsforslag.

- Vi er imod massivt byggeri på havnen, og vi ønsker at biblioteket bliver posthuset og gerne et udvidet et.

- Vi er nervøse for både lånefinansiering og økonomiske beregninger, der er for store usikkerhedsmomenter og borgerne vil stå for skud hvis ikke det holder.

- Vi stemmer nej, da vi ikke ønsker at sende et signal om at det er Havneplan 2017 vi ønsker gennemført, trods vores positive indstilling til enkeltelementer. Havneplan 2017 er ikke i tråd med borgernes ønsker.

RMJ