Faldefædigt stuehus i Dræby fjernes

Mandag 9. januar 2017 kl. 15:30

Dræbyvej 5 med driftsbygninger rives ned for midler fra kommunal pulje.

Det stærkt medtagne stuehus og tilhørende driftsbygninger på Dræbyvej 5 midt i Dræby, indstilles nu til nedrivning. Det er nogle af Dræbys ældste bygninger, men deres stand er så dårlig, at heller ikke Dræby Beboerforening vil imødegå nedrivningen, som endelig besluttes af kommunens erhvervs- og vækstudvalg.
Nedrivningen koster 157.500kr, men via statstilskud bliver kommunens udgifter kun 63.000 kr.
Det er et beløb, der tages fra puljen, der er afsat til nedrivning af faldefærdige bygninger. I den er der nu for resten af året 155.117 kr. tilbage.

w-h