Bål til de mindste

Torsdag 23. juni 2016 kl. 08:00

Bål til de mindste
Børn fra de private børnepassere i Rynkebyområdet samlet til hekseproduktion Foto: Kamilla Bundgaard

Bål til de mindste
Det færdige resultat som bliver futtet af tordag kl. 18.30 på sportspladsen i Rynkeby Foto: Kamilla Bundgaard
Rynkeby og Omegn Lokalråd arrangerer endnu engang fællesspisning, og det på Skt. Hans aften, hvor der i Rynkeby både er bål til børn og voksne.

I Rynkeby er lokalrådet efterhånden et veletableret et af slagsen, og arrangementer med fællesspisning, forskønnelse af gadekær og andre forbedringer i lokalområdet er en realitet. Seneste idé for at imødekomme områdets små borgere er at arrangere et børnebål Skt. Hans aften, sådan at de små poder kan komme i seng i ordenlig tid.

- Vi tænder børnebålet kl. 18.30, meddeler formand for lokalrådet Heidi Hass Madsen. - Herefter spiller vi en gang rundbold eller leger halefange hvis der er stemning for det.

I anledningen af børnebålet er det også børn der har stået for produktion af heks til affyring til Bloksbjerg. De private børnepassere fra både Hundslev, Marslev, Skovhuse og Kølstrup mødtes i denne uge hos privat børnepasser Theresa Frandsen i Rynkeby for at konstruere en af slagsen.

RMJ