Bedre held med anden omgang live-streamet foredrag

Onsdag 25. oktober 2017 kl. 09:20

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

Der var hverken knas med teknikken eller fremmødet, da Anexet inviterede til fysikforedrag streamet fra Aarhus Universitet. - Det sætter tankerne i gang, sagde gæst.

Anexet ved Lundsgaard Gods tog for et par uger siden hul på en ny foredragsrække, som livestreames på storskærm fra Aarhus Universitet. Mens første omgang led af ringe fremmøde (syv personer havde fundet vej den aften), og tekniske udfordringer i Aarhus-enden af streamet, der gjorde, at lyden først kom på efter en halv times tid, var anden foredrag tirsdag aften en anderledes vellykket oplevelse.

Her fortalte Lene Pedersen og Pia Møller Martensen, begge lektorer i molekylær cellebiologi ved Aarhus Universitet, om tilsætningsstoffer i fødevarer under overskriften "Der puttes hvad, i vores mad?".

Teknikken virkede fra første øjeblik, og med 25 fremmødte var interessen også noget større end sidst, hvor det handlede om acceleratorer. Dengang sagde Vini Iuel fra godset, at hun regnede med, at aftenens foredrag ville trække flere tilhørere, og ved synet af gæsterne tirsdag aften lød det positivt fra hende:

- Det er fint, hvis vi får flere gæster for hvert foredrag.

Det sætter tankerne i gang
Foredraget varede godt to timer med små tyve minutters pause i midten, og her blev tilhørerne klogere på henholdsvis, hvad der puttes i maden for madens skyld - så den er mere appetitligt og kan holde sig længere - og hvad der tilføres for menneskers skyld, altså ting der gør maden sundere. Blandt tilhørende var Jesper Bahne Nielsen og hans kone Elsebeth Lund Nielsen fra Munkebo, og de var glade for oplevelsen.

- Det er fantastisk, at man kan nå så langt omkring med viden ved at streame det på den måde, og det her foredrag var virkelig godt, for det sætter da tankerne i gang, sagde han, mens Elsebeth Lund Nielsen nikkede samtykkende.

De kunne godt finde på at komme til en af de senere foredrag i rækken, der alle er gratis at deltage i. Aftenens forelæsning var nummer to ud af i alt fem, og det næste ligger allerede på tirsdag den 31. oktober. Her er titlen "Hvorfor mennesket erobrede kloden".

NTM


© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Rock for feinschmeckere
- Mal på museet: Fugle og Himlen
- Familiekoncert: En elefant, en måge og en hare
- Bedre held med anden omgang live-streamet foredrag
- Mens vi lever
- Rock som i 80’erne
- Skumringstime i Den Gamle Byrådssal
- Munkebokoret fik besøg fra Tyskland
- God stemning i pølsevognen
- Havnefest og musikalsk underholdning på programmet
- Carmen i Kino
- Unge, der kan noget særligt
 - Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 758



Powered by Kjerteminde Avis :-]