Valget til nef Fondens repræsentantskab er i gang

Tirsdag 24. oktober 2017 kl. 07:34

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

Valget til nef Fondens repræsentantskab er i gang
Tirsdag den 24. oktober er den officielle startdato for valget til nef Fondens repræsentantskab. 60 kandidater kæmper om de 27 pladser i repræsentantskabet.

De 27 medlemmer af repræsentantskabet dækker tre distrikter med ni repræsentanter i hvert. I hvert distrikt skal der også vælges to suppleanter. Alle kandidater er præsenteret på nef Fondens hjemmeside.

Nef Fonden oplyser, at valgkortene bliver sendt ud til de stemmeberettigede fra den 24. oktober, og at alle bør have fået valgkort i deres postkasse inden for en uge.

Samtidig lokker fonden med, at de første 750, der stemmer modtager to billetter til Kerteminde Kino. Det kan ligne et lille kiks, at valgkortene ikke er ude, når valget begynder, men nef Fondens administrerende direktør Marianne Eriksen oplyser, at det faktisk er muligt at stemme uden valgkort.

Alle kunder i nef Fonden er stemmeberettigede. Ønsker man at stemme kan man møde op i nef Fondens hovedkontor Tårup Strandvej 15 i Kerteminde.

Ellers forventer nef Fonden, at de fleste vil afgive deres stemme på fondens hjemmeside. Her er det nødvendigt at have valgkortet ved hånden.

Fra onsdag den 25. oktober har Nef Fonden udvidet åbningstid fra kl 16 til 18 og i valgperioden er et mobilt valgkontor på tur i alle tre distrikter. Onsdag den 25. oktober har det mobile valgkontor debut ved Super Brugsen i Kerteminde i tidsrummet kl. 16 – 18.

Valghandlingen fortsætter til den 14. november kl. 20.


Kim Jørstad


© Copyright 2021 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Oktober ender som den solfattigste i 16 år
- Biltyv på spil
- Børneloppemarked i Langeskov Centret
- Mange demonstranter i Rynkeby
- Friskolelærere mister en månedsløn
- Bliv klogere på ungdomsuddannelser til messe
- Deltag i gratis astmaskole i Odense
- Skiltekrigen - nye episoder
- Rønninge ønsker puljemidler og leverer selv knofedt til legeplads
- Tyveri fra byggeplads
- Tricktyveri i Munkebo
- Valget til nef Fondens repræsentantskab er i gang

Kommentarer til artiklen:
Man kan afgive stemme fra den 24.10, fordi valgkortene afgik fra Post Nord 23.10. Vi kan desværre ikke med sikkerhed vide hvornår de leveres hos vælgerne, og derfor skal vi være klar, når de er i postkassen.
I følge valgregulativet (valgregulativet ligger på nef.dk) skal vi udsende valgkort 3 uger før valget. En vælger skal være registreret den 3. oktober og man kunne stille op til og med den 10. oktober. Fra den 3. oktober til valgkortet ligger i postkassen hos vælgeren, skal der foregå rigtig mange praktiske ting, hvilket gør det umuligt at nå at sende valgkortet ud tidligere end den 24. oktober.

Men alle har mulighed for at stemme - også selvom valgkortet først ligger i postkassen i morgen eller fredag. For de utålmodige kan man også henvende sig på nef i dag mellem 9 og 18 eller ved SuperBrugsen i Kerteminde mellem 16 og 18 og opgive navn, adresse og installationsnummer, så kan vi finde brugernavn og kodeord til vælgeren, så de kan afgive stemme.
Mette Sørensen, nef Fonden, 25-10-2017 12:23:45

"Det kan ligne et lille kiks, at valgkortene ikke er ude, når valget begynder"
For mig virker det, som om nef Fonden - trods meget "markedsføring" af valget, ikke selv tager det alvorligt.

Birthe Christensen, 24-10-2017 21:54:47

 - Toppen af siden
© Copyright 2021 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 12



Powered by Kjerteminde Avis :-]