Valgmøde

Søndag 15. oktober 2017 kl. 15:00

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

Valgmøde
Valgmøde
Foto: Emil Andresen
Jens Gantriis, centerleder for Frivilligcenter Kerteminde og førstegangsopstiller for Venstre i byrådet, skriver her om at holde de politiske løfter realistiske og ikke love guld og grønne skove, bare fordi der nærmer sig et valg.

For første gang, som byrådskandidat, satte jeg mig i stolen som tilhører til det flot arrangerede vælgermøde, som Ældre Sagen havde arrangeret i Kulturhus Fjorden.

Jeg var spændt, da jeg jo nu selv, som byrådskandidat, er mere involveret end ved de vælgermøder, jeg tidligere har deltaget i.

Efter små 15 minutter gik det op for mig, hvad politik er. Mange var i gang med at love guld og grønne skove, og for få forholdt sig til den virkelige verden.

Jeg tænkte, er det politik? Tja det er det jo nok. Man er i byrådssalen enige om noget, og når man så møder vælgerne, så kan man pludselig det hele, og nogen beklager endda trufne beslutninger. Det er jo som sådan fair nok at blive klogere, jeg tænker bare – er det, fordi det er valgår? Jeg er helt enig i, at vi skal være bedre til at lytte til borgerne og generelt kommunikere bedre, men vi skal også være stærke nok til at stå ved beslutningerne, når de er taget. Vi vil i Venstre være realistiske og sige tingene, som de er, frem for at love guld og grønne skove.

Jeg spurgte så ind til, hvor man ville finde alle de penge, man havde lovet vælgerne. Og svaret fra Else Møller var, at bl.a. havneudviklingen i Kerteminde skulle bidrage til dette, og det glæder mig da, idet Konservative har valgt at stå uden for dette forlig.

Jens Gantriis
Skyttegade 11, Kerteminde
Byrådskandidat for Venstre


© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Kerteminde Kommunes forbrug af konsulent og advokatbistand i byrådsperioden
- Vælgermøde
- Fup eller fakta om halal i Kerteminde
- Undgå politisk lotto
- Møller atter til debat!
- God kollektiv transport
- Kommunens organisering
- I dag er alle unge talentfulde
- Hvilken lederstil ønsker vi?
- Fokus på borgere med sygdommen demens!
- Lad ikke nogen få krammet på dig
- Bedre indeklima kan gavne både trivsel og økonomi

Kommentarer til artiklen:
Kære Maria Steffensen. Det giver perfekt mening, når du bruger vendingen "skal forestille at leve i et demokrati". Tænk, hvis vi også reelt levede et fungerende nærdemokrati i denne dejlige by, men det er desværre smuldret i denne periode. Jeg tror, jeg ville elske at bo i en by, hvor du var borgmester Maria. Så tror jeg Kerteminde ville udvikle sig organisk i samarbejde med visionære ildsjæle, og ikke som et resultat af en enkelt arkitekt, der er bestilt til at rasere det hele, uanset om vi hyler eller skriger (for det gør vi jo). Hvis du stillede op til borgmesterposten for dit eget parti "PARTIET", tør jeg godt vædde 500 kr. :-) på, at du ville vinde valget, for der er jo en stor gradsforskel i formatet. Men det vil du nok ikke, og magt korrumperer jo også, som vi har set.
Men du skal have tak for alle dine ualmindelig positive, men skarpe og meget forstandige indlæg i denne avis.
Selvfølgelig er dette her for sjovt, og selvfølgelig stiller du ikke op, men bortset fra det, mener jeg det hele uden ironiske undertoner. Så når du nu (desværre) ikke vil være borgmester, så bliv i det mindste ved med skriverierne. Steen

Steen Ørsted, 15-10-2017 23:05:33

Det er rigtig fint, og trygt når magthavere er i stand til at holde fast i en kurs.
Det er bare det, at når vi skal forestille at leve i et demokratisk samfund hvor vores folkevalgte skal forvalte folks penge, er det ikke ok at starte med at holde fast.

FØRSTE skridt må være at lytte til dem der har fingeren på pulsen og så foretage de nødvendige undersøgelser.

SÅ kan man stå fast, men ikke før grundarbejdet er gjort.
Maria Steffensen, 15-10-2017 19:26:17

 - Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 460



Powered by Kjerteminde Avis :-]