60 ønsker indflydelse på nef Fonden

Torsdag 12. oktober 2017 kl. 15:45

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

60 ønsker indflydelse på nef Fonden
Valget til repræsentantskabet i nef Fonden i dette efterår har fået rekordmange deltagere, ikke færre end 60 personer bejler til de 27 pladser i repræsentantskabet.

Adm. Direktør Marianne Eriksen satte i sommer gang i en stor kampagne, der skulle gøre så mange som muligt opmærksomme på valget til Nef Fondens repræsentantskab.

I samme omgang gjorde hun op med mange års bestræbelser på at gøre nef Fonden usynlig. Nu skal fonden gøres meget synlig, og det skal slås fast, at nef Fonden er en betydelig lokal aktør.

Muligheden for at melde sig som kandidat udløb tirsdag den 10. oktober, og da havde 60 kandidater meldt sig. Det er 10 flere end ved det sidste valg, og i nef koncernen glæder man sig over at man nåede det første delmål i valgkampagnen. Næste delmål vil bestå i at få en høj valgdeltagelse, når alle elkunder om kort tid kan afgive deres stemme på en kandidat.

I en pressemeddelelse udtrykker nef Fondens også stor tilfredshed med bredden i kandidatfeltet.

”Vi havde en målsætning, da vi startede vores valgkampagne før sommer: Vi ville søge kandidater til vores repræsentantskab, så det i højere grad afspejler vores brede kundeunderlag på Nordøstfyn.

Den målsætning kan vi glæde os over at have nået og mere til.

Vi har fået en gårdejer, pædagogmedarbejder, energirådgiver, pensioneret læge, drift- og planlægningschef, vinkonsulent, byrådsmedlem, skolelærer, revisor, skibsingeniør, maskinmester, en tidligere borgmester, en aktiv advokat, regnskabschef, pensionsrådgiver, en kunstner, en adm. direktør, en kunde- og salgskonsulent, en teknisk chef, IT-ingeniør med trillinger, e-ingeniør og flere elektrikere,
Vi har fået kvinder, mænd, unge og gamle - i alt 60 kandidater.
Vi er glade og stolte over hver og en kandidat.

Valget foregår i tre distrikter, hvor der i hvert distrikt skal vælges ni repræsentantskabsmedlemmer og to suppleanter.

Distrikt 1 har 27 kandidater, Distrikt 2 har 19 kandidater, Distrikt 3 har 14 kandidater.

Repræsentantskabet har ansvaret for at vælge de seks medlemmer, som sidder i nef Fondens bestyrelse.

Der bliver udelukkende elektronisk afstemning ved valget.

Hold øje med postkassen!
Fra den 24. oktober bliver der sendt valgkort ud med posten. Man kan afgive sin stemme fra den 24. oktober til og med den 14. november kl. 20.00.

nef Fonden har to biografbilletter til de første 750 vælgere, der afgiver stemme til valget.

Så hvis maner hurtig til at afgive sin stemme, kan man hente to biografbilletter på Tårupstrandvej 15 i Kerteminde eller få dem udleveret i valgbussen, der kommer rundt i de tre distrikter.


KJ


© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Ensomme Gamle Mænd fejrer 10 års sammenhold
- Månedes forening i oktober: Frivilligcenter Kerteminde kommune
- Livligt bogsalg i Mødestedet
- Munkebo Skibslaug udvider flåden
- Bøger får nyt liv i Mødestedet i Kerteminde
- Frimurerlogen fejrer 25 år i Kerteminde
- 60 ønsker indflydelse på nef Fonden
- Her boltrer børn og unge sig
- Er din forening landets bedste?
- Succes for mande-initiativ
- Aktive fynboer i Hvidovre
- Kropssprog, arketyper og skjulte tendenser
 - Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 569



Powered by Kjerteminde Avis :-]