DUI- Mubnkebo

Aktive fynboer i Hvidovre

Tirsdag 10. oktober 2017 kl. 09:21

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

DUI- Mubnkebo: Aktive fynboer i Hvidovre
Henover weekenden var næsten 200 glade børn og voksne forbi DUI – LEG og VIRKEs årlige aktivitetsfestival.


DUI; den over 100 år gamle børne-, unge- og familieorganisation afholder hvert år et stort landsdækkende arrangement, hvor afdelinger fra hele landet byder ind med forskellige sjove og iderige børneaktiviteter.

I år stod DUI Avedøre og DUI Rødovre for festivalen, der foregik i Hvidovre Ungdomsskoles lokaler. Aktiviteterne blev sat i gang af Hvidovres socialdemokratiske borgmester, Helle Adelborg.

Knap havde borgmesterens velkomstrøst lagt sig, førend glade og spændte børn kunne kaste sig over de tilbudte aktiviteter – der blandt andet bød på cirkus-træning, træværksted og bålhygge.

Også de lokale DUIer fra Munkebo havde taget turen over bæltet for at bruge weekenden i fællesskabets ånd. Fynboernes medbragte aktivitet var et pompom-værksted, og der blev kreeret pompommer – i alle størrelser og farver – til den store guldmedalje.

- Vi har haft en herlig weekend, fortæller en af de voksenansvarlige fra Munkebo, Louise Jensen.

- Det er en god mulighed for at komme af sted med børnene, få deltaget i nogle sjove aktiviteter og oplevet det fantastiske DUI-fællesskab.

Verdensmål i børnehøjde
Udover ren sjov og ballade, var der også tid til et lidt mere seriøst indspark. I 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på et FN topmøde en hidtil uset ambitiøs og transformativ udviklingsdagsorden.

Verdensmålene trådte i kraft den 1. Januar 2016 og skal frem til 2030 sætte os kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og vores alle sammens jord.

I den anledning blev både børn og voksne under Aktivitetsfestivalen opfordret til at deltage i en Verdensmålsturnering; en fodboldleg, hvor hvert hold repræsenterede et verdensmål.

- Det var en rigtig god anledning til at få talt om de vigtige Verdensmål. I DUI arbejder vi aktivt med målene, og det her er en god måde at få inddraget og fortalt børnene om bæredygtighed, klima og solidaritet, forklarer Jensen.

I alt ni børn og voksne havde taget turen fra Munkebo til Avedøre – og det er bestemt ikke sidste gang, afdelingen er med på en Aktivitetsfestival.

- Børnene har hygget sig, og weekenden har været en stor oplevelse for os alle sammen. Vi glæder os allerede til at pakke kufferterne og tage af sted igen næste år, slutter Louise Jensen.

KJ


© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Ensomme Gamle Mænd fejrer 10 års sammenhold
- Månedes forening i oktober: Frivilligcenter Kerteminde kommune
- Livligt bogsalg i Mødestedet
- Munkebo Skibslaug udvider flåden
- Bøger får nyt liv i Mødestedet i Kerteminde
- Frimurerlogen fejrer 25 år i Kerteminde
- 60 ønsker indflydelse på nef Fonden
- Her boltrer børn og unge sig
- Er din forening landets bedste?
- Succes for mande-initiativ
- Aktive fynboer i Hvidovre
- Kropssprog, arketyper og skjulte tendenser
 - Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 302



Powered by Kjerteminde Avis :-]