Sjov med bold i Langeskovhallen

Lørdag 7. oktober 2017 kl. 14:11

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

Sjov med bold i Langeskovhallen
200 børn sprang og legede rundt fredag i Langeskovhallen, hvor BR66 var vært. Foto: Chris Miller.

Sjov med bold i Langeskovhallen
Aktiviterne var mange, oftest med bold, da Marslev og Langeskov skolers 1. og 2. klasses legede. Foto: Chris Miller.
Flere hundrede børn fra Langeskov og Marslev Skole legede løs fredag i Langeskov Hallen. Både arrangør og sponsor var glade for opbakningen.

- Med dette arrangement er vi med til at holde gang i foreningslivet, og det er fantastisk at skolerne gider. Jeg er dybt taknemmeligt og enormt benovet, fortæller Claus Schmidt, BR66, som er tovholder for den 24. aktivitetsdag i Langeskovhallen.

En dag hvor ca. 200 børn i 1 – 2 klasse fra Langeskov og Marslev Skole mødes til en dag fyldt med bold og leg.

Dagen startede tidligt for BR66 og alle de 42 frivillige. Redskaber skulle sættes frem og alt skulle stå klar kl.9,00, da de 200 børn skulle komme. Danske Bank i Nyborg havde sponsoreret med morgenmad til de hårdarbejdende og glade frivillige, men det var ikke kun de frivillige der skulle forkæles. Sponsoren havde skam også en sund godtepose med til alle børnene.

- Vi har sponsoreret dette arrangement de sidste 20 år, og jeg har selv været med de sidste 10 år. Det er så fedt at se, hvor glade børnene er. De syntes jo, det er sjovt at komme her. Og det er så vildt, hvad Claus Schmidt [tovholder, red] kan med børnene. Det er helt imponerende, sagde Heidi Sørensen, souschef i Danske Bank i Nyborg.

Hård opvarmning for tsunami af børn
Da klokken slog 9.00 blev hallen ramt af en tsunami af børn. Det store rum blev fyldt op til renden, og en konstant højlydt summen af børn spredte sig i hele den store sal. Så blev dagen skudt i gang.

Claus Schmidt startede dagen ud med opvarmning. De 200 børn stod i en rundkreds, og det var dog det hårdeste opvarmning, jeg i mit liv har set. Det var det rene militærtræning. Op og ned, baglæns, forlæns og ne’ på møllen. Børnene hvinede af glæde. Jeg var personligt gået død efter to minutter.

Efter den hårde opvarmning stod de frivillige klar ved alle de forskellige poster, som bød på alverdens lege. Skyde på mål, sækkeløb, spring og ikke mindst håndbold. Alle redskaber var taget i brug, og de frivillige roste børnene til skyerne. Hallen var ét stort sammenhold og fællesskab.

Om et år kan BR66 fejre deres 25 års jubilæum med aktivitetsdag for Langeskov og Marslev Skole, og lur mig, om børnene ikke glæder sig ualmindeligt meget.

- Johanne Tiedt


© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Ensomme Gamle Mænd fejrer 10 års sammenhold
- Månedes forening i oktober: Frivilligcenter Kerteminde kommune
- Livligt bogsalg i Mødestedet
- Munkebo Skibslaug udvider flåden
- Bøger får nyt liv i Mødestedet i Kerteminde
- Frimurerlogen fejrer 25 år i Kerteminde
- 60 ønsker indflydelse på nef Fonden
- Her boltrer børn og unge sig
- Er din forening landets bedste?
- Succes for mande-initiativ
- Aktive fynboer i Hvidovre
- Kropssprog, arketyper og skjulte tendenser
 - Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 438



Powered by Kjerteminde Avis :-]