Livets Skole

Torsdag 5. oktober 2017 kl. 15:21

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

Avisens ungdomsrapporter filosoferer her over livet som jobløs efter afslag på ansøgningen på drømmeuddannelsen - og over, hvorvidt det giver mening, at sagsbehandleren i kommunen sender folk i træningscenteret.


26.374 unge mennesker kom i år ikke ind på deres drømmestudie. Jeg er en af dem. Det kom som et chok, da jeg læste brevet i min E-Boks. Champagnen stod klar på stuebordet, og på et splitsekund blev den lunken og flad. Alt omkring mig blev lunkent og fladt. Alle fremtidsplaner var nu blevet til en flad champagne.

Hvad gør man, når man som ung kvinde får et afslag? Oftest går man som det første i panik. Paniske tanker florer i ens hoved, såsom: er det mig der er noget galt med? Skrev eller sagde jeg noget forkert?

Derefter kommer benægtelsen og sorgen. I denne fase ligger man i fosterstilling i sit beskidte nattøj, og har abnormt fedtet hår. Man benægter alt, hvad der er sket, og man vil ikke se sandheden i øjnene. Alt dette bliver til en klump af sorg i maven.

Selvstuderende i Livets Skole
En morgen vågnede jeg tidligt og lagde for første gang længe mærke til, at solen skinnede. Det var blevet sensommer, helt uden at jeg havde lagt mærke til det. Jeg tog mit liv op fra jorden og så på det, og så kom den konklusion, jeg så længe havde ventet på: Jeg var nået frem til, at jeg nu var selvstuderende i ”Livets Skole”, og at jeg nu skulle dedikere efteråret til at læse om kærlighed.

Men jeg skulle også gå den lange vej til Borgerservice og søge om uddannelseshjælp. For der var ikke i mellemtiden på magisk vis dumpet et job ned fra himlen. Så jeg måtte vaske mit fedtede hår og hoppe op på den der hest, som alle taler om, at man skal hoppe op på. Gad vide hvilken race den hest egentlig er?

Med støtten i Fitness
Der var et værre hyr med at søge uddannelseshjælp, men tingene faldt på plads efter godt en måned. Når man søger om økonomisk støtte skal man kunne fremvise alt – man må ikke have noget af værdi, som i: Ingen opsparing, ingen båd, bil eller for den sags skyld et liv.

Derefter skal man holdes i gang – og det gør man for eksempel, ifølge kommunen, ved at skulle gå i træningscenter. Jeg kan godt se det sunde perspektiv i, at kommunen sender de arbejdsløse i træningscenter. Motion giver overskud og energi – og kroppen udskiller endorfiner.

På den anden side finder jeg det komplet åndssvagt. Har man ikke bedre af at komme ud og være en del af samfundet? At komme ud i en virksomhedspraktik gør, at man er en del af noget, og at man er nogen. I et træningscenter er du en del af uafsprittede maskiner, gammel sved og du indånder sure tæer.

Til dette skal det lige siges at jeg godt nok har meldt mig ind i Fitness World, men jeg har gjort det frivilligt. Jeg føler mig som en idiot, når jeg okser afsted på et løbebånd, hvor jeg så absolut ikke rykker mig ud af stedet, og jeg gør dette frivilligt, for at holde mig i gang. Men hvis jeg ufrivilligt skulle stå op hver morgen, kun med tanken om, at i dag skulle jeg i træningscenter, så ville jeg først føle mig fortabt.

Autodidakt og meget mere end arbejdsløs
Hvorfor skal man straffes for at være arbejdsløs? Der er jo ingen, som for sjov søger om støtte fra samfundet. Man lader sig jo ikke frivilligt stemple og stigmatisere af samfundet. Det er blevet skamfuldt at søge om støtte, og det kan gå udover ens personlige stolthed, men man kan også have en fornemmelse af at det omgivende samfund dømmer en.

Når man står der og skal fremvise alt på Borgerservice, så får man næsten følelsen af, at man bliver set på med mistro. Nej, jeg gemmer ikke en formue under hovedpuden, og jeg har ikke en Ferrari stående hjemme i garagen. Vores velfærdsstat har lidt fået det ry, at det er en babysitter–stat. Det er helt forskruet. Der er noget helt galt i Danmark.

Jeg kan bare ikke fortælle hvor det gik galt, for jeg er ikke akademiker ligesom størstedelen af min omgangskreds. Jeg er autodidakt, og så ved jeg noget om at være på overførselsindkomst, men jeg ved også noget om så mange andre ting. Jeg er så meget andet end en flad champagne og abnormt fedtet hår.


Johanne Tiedt


© Copyright 2021 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Nøgenhed
- Nøgenheden
- Danmark uden kirker?
- Maskespil?
- Herrens veje. Afveje. Digt og Virkelighed!
- Livets Skole
- Misvisende golfflag?
- Johannes Larsens Vej
- På sporet af den tabte tid
- Hva’ ska’ vi nu finde på?
- En aktuel politisk debat
- Efterår
 - Toppen af siden
© Copyright 2021 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 3797



Powered by Kjerteminde Avis :-]