Kerteminde fortsætter uden P-kontrol

Torsdag 5. oktober 2017 kl. 13:14

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

Kerteminde fortsætter uden P-kontrol
Der står en time på P-skiltet, men bilerne holder der nok længere tid, og der vanker ingen bøder. Foto: Kj
Miljø- og teknikudvalget har på sit seneste møde vurderet forløbet af en sommer uden P-kontrol i Kerteminde kommune.


Tidligere på året vurderede miljø- og teknikudvalget om det ville være en god ide at indføre parkeringskontrol i Kerteminde.

Konklusionen blev, at det ikke var muligt at få en ordning, der økonomisk kunne hænge sammen, heller ikke selv om man samarbejdede med andre kommuner. Udvalget besluttede derfor at kommunen skulle være uden parkeringskontrol, men at man ville følge udviklingen.

– Vi mener, at det er gået acceptabelt, siger udvalgsformand Jesper Hempler (F). – Men vi vil gerne gøre en indsats for at skilte bedre med mulighederne for parkering. Man kan fx tænke sig, at der allerede ved indkørslen til Kerteminde bliver skiltet med parkeringspladserne.

Cityforeningen er helt på line med miljø- og teknikudvalget, idet foreningen ikke ønsker parkeringskontrol, men gerne bedre skiltning.

Hovedkonklusionen er, at vi fortsætter uden parkeringskontrol, siger Jesper Hempler.

Politikerne er indstillede på stadig at vurdere løbende, om det kan fortsætte på den måde. Situationen kan jo blive sådan, at problemerne bliver større efterhånden som flere og flere bliver opmærksomme på, at der ikke falder bøder for at parkere længere end skiltningen påbyder.

KJ


© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Kerteminde fik sit nye Ældreråd
- Vindmøller i Munkebo endeligt vedtaget
- Byrådet tæt på ny budgetdebat
- Landdistrikter på dagsordenen i Folketinget
- 276 kandidater til regionsvalget i Region Syddanmark
- Annette Vilhelmsen er ude af SF
- Ældresagen holder valgcafé for alle
- Kerteminde fortsætter uden P-kontrol
- Fredsvalg til ældrerådet
- Cykelstier skal samle kommunen
- Vindmøllerne i Munkebo skal op i byrådet
- Enhedslisten: Handicaprådet må i gang med arbejdet igen
 - Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 426



Powered by Kjerteminde Avis :-]