Frivilligcenter Kerteminde

Månedens forening

Torsdag 5. oktober 2017 kl. 12:12

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

Månedens forening
Munkebo svømme- og kondiklub udnævnt til månedens forening af Frivilligcenter Kerteminde

Munkebo svømme og kondiklub er en af kommunens største foreninger med tæt på 1000 medlemmer. Klubben er stiftet i 1972, og startede med at svømme i Munkebo, da hallen blev indviet i 1978.

Formanden for foreningen er Aslak Lund som har været formand i mere end 10 år. Jeg har sat ham stævne en formiddag her i Kerteminde, for at få en snak om hvad der rør sig i den store forening.

- Jeg har efterhånden været med i mange år, og det er dejligt at konstatere at vi har en forening der kører rigtig godt, starter Aslak Lund. Vi er en bestyrelse på 10 personer, som alle tager aktivt del i driften af vor klub. Ud over dem er vi godt 80 frivillige instruktører.

- Vi arbejder med et værdisæt: -Tryghed –Glæde – Rummelighed, og disse skulle gerne være genstand for den måde, vi ønsker at arbejde på i klubben. Med så stor en forening, er det umuligt at være alle steder, men både jeg og bestyrelsen prøver at være så synlige som muligt, og jeg kommer fast en gang om ugen i klubben ud over vore ordinære møder. Vi gør meget ud af at vore frivillige skal være så kompetente som muligt, og prøver at fordele de frivillige efter deres ønsker og kompetencer.

- Vi er klart en breddeklub, og især svømmeskolen med 6-700 børn er en meget stor succes. Et skud vil være at ca. 70 % af de som er med på svømmeskolen er lokale, så der er en meget stor del af vore svømmere som er fra kommunen, og det er jo glædeligt.

- Vi vil da også gerne kunne lave elitesvømmere, som kunne deltage i OL m.m., men har erkendt, at det kræver mange ressourser, og især vil det kræve endnu mere uddannelse af vore instruktører, og det er vi nok ikke helt gearet til, fortsætter Aslak Lund.

- Vores største udfordring er nok vore faciliteter, som er ved at være slidt ned. Vi er også udfordret på antallet af svømmetider, hvor vi har brug for mere end det kommunen kan tilbyde.

- Vi har tidligere været i dialog med kommunen om et nyt bassin, og vores drøm for fremtiden er, at dette bliver en realitet. Vi har en god og sund økonomi, og er selvfølgelig klar til også at investere noget af vor kapital i nogle bedre faciliteter. Så kære kommune – kom ud af busken og lad os få sat gang i dialogen lyder opfordringen fra formand Aslak Lund.

- I løbet af måneden vil vi besøge svømmeklubben i Munkebo, og tale med nogle af de frivillige instruktører, og hvem ved om de måske drister sig til at give en tur i bassinet, siger Jens Gantriis.


© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Ensomme Gamle Mænd fejrer 10 års sammenhold
- Månedes forening i oktober: Frivilligcenter Kerteminde kommune
- Livligt bogsalg i Mødestedet
- Munkebo Skibslaug udvider flåden
- Bøger får nyt liv i Mødestedet i Kerteminde
- Frimurerlogen fejrer 25 år i Kerteminde
- 60 ønsker indflydelse på nef Fonden
- Her boltrer børn og unge sig
- Er din forening landets bedste?
- Succes for mande-initiativ
- Aktive fynboer i Hvidovre
- Kropssprog, arketyper og skjulte tendenser
 - Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 262



Powered by Kjerteminde Avis :-]