Vindmøllerne i Munkebo skal op i byrådet

Fredag 29. september 2017 kl. 08:11

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

Vindmøllerne i Munkebo skal op i byrådet
Jesper Hempler(F) formand for miljø- og teknikudvalget vil gerne have sagen om vindmøllerne fuldt belyst på byrådsmødet
Sagen om tre meget omdiskuterede vindmøller på Lindø skal op i byrådet den 12. oktober.
I foråret 2015 vedtog et flertal i byrådet med 15 mod 10 en lokalplan, der gav mulighed for, at de tre vindmøller kunne opføres i Lindø Industriterminal.

Nu har administrationen færdigbehandlet en ansøgning fra Energi Fyn om tilladelse til at bygge møllerne, og egentlig er alt parat til, at arbejdet kan gå i gang. Vindmøllerne får en højde på 149 meter fra fod til den yderste vingespids.

Sagen har imidlertid været så omdebatteret, og der er sat mange spørgsmålstegn ved sagsbehandlingen.

Derfor har Jesper Hempler (F), formand for Miljø- og Teknikudvalget bedt om, at sagen bliver behandlet på byrådet, så alle sagens akter kan blive lagt frem i åbenhed og en endelig beslutning blive truffet.

– Der har været rejst tvivl om lokalplanen, og om møllerne overholder den gældende EU-lovgivning og den nationale lovgivning. Derfor mener jeg, at det rigtigste er at få lagt det hele frem på et åbent punkt på byrådets dagsorden, siger Jesper Hempler.

– Man kan måske vælge at udskyde en beslutning. Jeg kan ikke vide, hvilke konsekvenser det i givet fald vil få, siger Jesper Hempler.


KJ


© Copyright 2021 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Kerteminde fik sit nye Ældreråd
- Vindmøller i Munkebo endeligt vedtaget
- Byrådet tæt på ny budgetdebat
- Landdistrikter på dagsordenen i Folketinget
- 276 kandidater til regionsvalget i Region Syddanmark
- Annette Vilhelmsen er ude af SF
- Ældresagen holder valgcafé for alle
- Kerteminde fortsætter uden P-kontrol
- Fredsvalg til ældrerådet
- Cykelstier skal samle kommunen
- Vindmøllerne i Munkebo skal op i byrådet
- Enhedslisten: Handicaprådet må i gang med arbejdet igen

Kommentarer til artiklen:
VI MANGLER SVAR

Til kommunalbestyrelsen venligst svar på det tilsendte brev
Fra: Arbejdsgruppen Nej tak til kæmpevindmøller i Munkebo
Alex Bugge Gudmandsen, 11-10-2017 11:29:35

Enhedslisten stemte for det er grøn enigi , i 2015, men sådan er de jo
Helsinghof, 29-09-2017 16:46:12

Man kan jo håbe på, at SF for en gangs skyld er borgernær og stemmer nej til vindmøllerne. De var jo store tilhængere af vindmøllerne, da det blev besluttet - På trods af massiv modstand fra borgerne i Munkebo. De vindmøller er totalt skadelige for de borgere som bor i området.
Kim Beck Danielsen, 29-09-2017 15:39:44

i 2015 Var der 15 byrådsmedlemmer imod 10, ja det var den gang

Fint at du tager det op igen Jesper
Helsinghof, 29-09-2017 10:54:15

 - Toppen af siden
© Copyright 2021 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 3758



Powered by Kjerteminde Avis :-]