Sid fast!

SØNDAG Mellem Os er den faste søndagsklumme i Kjerteminde Avis - den skrives på skift af præster i hele Kerteminde Kommune, denne gang af Rikke Aagaard Nielsen, sognepræst i Mesinge-Viby.

Denne klumme skal handle om noget virkelig forunderligt, der skete under mit skrivebord og så også lidt om en bog. Under skrivebordet danser fødderne ellers rundt. Hjemmesko tages på og af, benene lægges over kors. Når hovedet arbejder, så gør fødderne også, mine gør i alle tilfælde.

Flytter sig, er i bevægelse, som tankerne. Men der var andet i bevægelse også. Under mit skrivebord fornylig!

Uden briller kunne jeg ikke lige se, hvad det dog var. En pind eller noget jeg havde tabt?? Det var mindsandten en gren, og den var levende, i færd med at sætte nye blade.

Strække sig, det ville den, længere ind i rummet. Det var en efeu gren, brudt igennem ydermuren i den gamle præstegård fra 1854! Den skød sig vej, ind under fodlisten. Med en helt fantastisk livskraft. Jeg kunne ikke nænne at rykke den af – kunne faktisk heller ikke. Den sad godt fast. Pudsigt nok var murerne samtidig i gang udenfor. De reparerede revner og sprækker inden der skulle kalkes. Men grenen, hvor kom den ind, et mindre detektiv-arbejde gik i gang. Så fjernede de hele buskadset fra soklen, og ganske rigtigt, nu er den så visnet. Forbindelsen til jorden er kappet. Så kan den ikke klare sig længere.

Det er godt for huset. Men den lille livskraftige halve meter af grøn gren ved fødderne under skrivebordet var godt for hovedet. Den satte tankerne i nye bevægelser. For tanken steg op gennem kroppen og ind i mit hoved. Og jeg kom til at tænke på en bog i reolen, som jeg fik fundet frem. Svend Brinkmanns bog ”Stå fast”. Forsiden med motivet, der forestiller et veludviklet rodnet og så en lille stub, hvorfra der spirer en fin og livskraftig lille gren med grønne blade. Der har alt for længe være fokuseret på, at vi har fødder, siger forfatteren. Fødder, som vi skal bruge til at flytte os.

Tiden er inde til at fokusere mere på rødder end fødder. Derfor: Stå fast”.

At sidde fast er ikke så rart – men der er sammenhænge, hvor det er godt at sidde fast. Godt og livgivende livsnødvendigt ligefrem. Og det er godt at sidde fast på noget større.

Grenen med de grønne blade under mit skrivebord sad godt fast. Sad godt fast på noget med jordforbindelse udenfor i haven. Derfor havde grenen en fantastisk livskraft, så længe den ad snørklede veje havde forbindelsen til jorden.

Jeg kunne som sagt næsten ikke nænne at fjerne grenen – det er lige før, jeg synes, at den er en kærkommen hilsen sendt fra gulvet – op til hovedet til tankerne. En hilsen om livskraft, helt vild og uregerlig, og at vi er omgivet af den. Den udfolder sig i naturen. En hilsen fra gulvet om, at det egentlig er meget enkelt, for det er samme måde vi fungerer på. Livskraft, der kommer af at høre til, og at være del af, sidde fast på, noget større.

Sig ikke, at der ikke kan komme noget godt eller tankevækkende ud af stedet lige der midt mellem papirkurven og hjemmeskoene.

© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Nøgenhed
- Nøgenheden
- Danmark uden kirker?
- Maskespil?
- Herrens veje. Afveje. Digt og Virkelighed!
- Livets Skole
- Misvisende golfflag?
- Johannes Larsens Vej
- På sporet af den tabte tid
- Hva’ ska’ vi nu finde på?
- En aktuel politisk debat
- Efterår

 - Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 559



Powered by Kjerteminde Avis :-]