Rundboldarrangement skaber sammenhold i Kølstrup og Kertinge

Torsdag 24. august 2017 kl. 16:48

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

Der er konkurrenceelement men mest af alt hygge, når beboerne i Kølstrup Sogns Beboerforening for en aften splitter sig op og dyster i rundbold. Og det skaber sammenhold, lyder det.

Det er just i disse minutter, mens disse linjer lægges på avisens hjemmeside torsdag eftermiddag, at grillen tændes op på sportspladsen i Kølstrup, og forfesten til aftenens hovedbegivenhed går igang.

For selvom det er hyggeligt at grille og spise sammen i Kølstrup Sogns Beboerforening, så er det noget andet, der trækker for de fleste, fortæller formanden, Torben Larsen, umiddelbart inden han tænder op i grillen.

- Vi plejer at blive 10-15 stykker til spisning nu her, og det er nok fordi, at det er lidt tidligt for mange. Men så kommer folk, når det begynder at blive alvor, og vi skal til at spille rundbold.

Det er nemlig spillet med bat, bold og tre kegler, der optager de fleste, og det er da også rundboldarrangement, der indkaldes til i aften. Her plejer der at komme 40-50-stykker, heraf mange børnefamilier, og så splitter foreningen sig ellers op i to. Da er det nemlig tid til, at Hundslev/Kølstrup møder Ladby/Kertinge og finder ud af, hvem der egentligt er bedst til spillet, som de fleste kender helt tilbage fra folkeskolen.

Det handler om sammenhold
Kølstrup tog sejren sidste år, mens Kerting vandt hele tre år i træk inden da, og Torben Larsen mener også, at konkurrencelementet er en vigtig del af det hyggelige arrangement.

- Men i bund og grund handler det jo om sammenhold. Der kommer mange, som man ellers ikke ser så tid, og det er dejligt at kunne samles på den måde, siger han.

Formanden forventer, at folk hygger sig sammen indtil en 21.30-tiden, for efter rundbolden er der også kagekonkurrence, hvor den bedste kage lavet af voksne, og den bedste af børn, kåres.

- Så står vi som regel lige og snakker lidt og hylder den bedste kage, inden vi går hjem, fortæller Torben Larsen, inden han må løbe. Grillen kalder!

NTM


© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Høstgudstjeneste i Kølstrup Kirke
- Fredagshygge kommer til Kølstrup
- Sensommermarked i Kertinge
- Overvældende fremmøde ved lokal dyst
- Rundboldarrangement skaber sammenhold i Kølstrup og Kertinge
- Loppemarked, sang og traktorfremvisning i Ladby
- Kølstrup Skytteforening fik ja til 10-årig lejekontrakt
- Stor aktivitet og stabilitet i sogneforening
- Plads til leg og motion i Kølstrup
- Gratis kirkekoncert i Kølstrup
- Stor sejr til Kølstrup –og så gik der kage i det
- Tid til Soroptimisternes årlige loppemarked igen
 - Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 650



Powered by Kjerteminde Avis :-]