Nye tilgange i omsorgen for ældre og handicappede

Onsdag 2. august 2017 kl. 11:06

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

Nye tilgange i omsorgen for ældre og handicappede
David Brostrøm holder af som produktionsingeniør at arbjde for svage borgere. Forto: Kj

Nye tilgange i omsorgen for ældre og handicappede
Centerlder Bodil Hellum viser en tavle med oversigt over indsatsen i forhold til borgere med særlig risiko for at udvikle tryksår. Foto: KJ
Afdelingen Sundhed, Handicap og Rehabilitering i Kerteminde Kommune har ansat en produktionsingeniør, og han har på kort tid været involveret i en stribe projekter, der meget gerne skal komme borgerne til gode. Et af dem hedder ”I sikre hænder”.
Produktionsingeniører har umiddelbart mest kurs mod produktionsvirksomheder af forskellig slags, især inden for industrien. Men som David Borgstrøm udtrykker det, så er der jo ikke så meget industriel produktion tilbage på Fyn.

I 2004 fik han ansættelse som produktionsingeniør i Københavns Kommunes hjælpemiddeldepot, og det gav ham smag for at bruge sine kundskaber til mere bløde indsatsområder, hvor det handler om at hjælpe nogle af de svage borgere.

Nu sidder han i Sundhed, Handicap og Rehabilitering i Kerteminde Kommune og arbejder tæt sammen med en masse sundhedsfaglige medarbejdere.

– De er jo alle meget fortrolige med det sundhedsfaglige område, og en af mine opgaver som produktionsingeniør er populært sagt at stille de dumme spørgsmål, siger David Borgstrøm.

Det kan han fx. gøre, når opgaven er at forholde sig kritisk til fastlagte rutiner. Det er jo ikke sikkert, at den bedste måde at gøre tingene på er den, som man plejer.

Et godt eksempel på Davids indsatsområder er projektet ”I sikre hænder”, hvor han er projektleder. Formålet med projektet er at forebygge, at borgere, der måske er henvist til at ligge meget i sengen eller at sidde i en kørestol, ikke udvikler tryksår, som kan være meget smertefulde og i værste fald invaliderende, forklarer han.

Projektet fungerer i regi af Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Det skal udbredes til alle kommuner. Her og nu er det sat i gang i fem kommuner, og otte, blandt andet Kerteminde, er på vej.

I projektet er det en lille gruppe af de medarbejdere der plejer borgerne, der også arbejder med at tilrette de nye metoder og skemaer, da det er dem der skal bruge dem i hverdagen.

Der arbejdes med metoder til løbende kvalitetsforbedringer.
- Ved løbende at foretage små ændringer, og teste dem i hverdagen, sikre vi kvaliteten, inden ændringerne bredes ud til hele organisationen, forklarer David Borgstrøm..

Finder borgere i risiko for tryksår
Borgerne bliver vurderet efter, om de er i risiko for at udvikle tryksår. Det kan være noget med det underlag, de ligger eller sidder på. Det kan være noget med kosten og med deres hud. Det kan være i forhold til den stilling, de ligger eller sidder i.
Vurderingen af, om borgerne er i risikogruppen, følger en ganske bestemt systematik og et bestemt skema.

– Hvis vurderingen fortæller os, at de er i risikogruppen, har vi særlig opmærksomhed på dem. Så kan vi forsøge at forebygge tryksår fx ved at give dem et bedre underlag i sengen eller kørestolen. Alt i alt handler det om at forebygge, at en borger får tryksår.

Sker det alligevel, så fokuserer indsatsen naturligvis på at afhjælpe tryksåret, men erfaringerne fra de kommuner, der allerede kører med ordningen, er, at der er langt mellem de borgere, der får tryksår.

David Borgstrøm er som nævnt projektleder, og en væsentlig del af opgaven er at indsamle data og at analysere tal, der kan dokumentere, hvordan det går.

Projektet ”I sikre hænder” har andre indsatsområder på linje med tryksår. Andre eksempler kan være dosering af medicin, kost og forebyggelse af fald.

Tanken er, at plejeområdet tager fat på nye indsatsområder, når først tryksårsprojektet er sat i værk i hele kommunen. Her og nu er det sat i gang i to teams, begge i Langeskov. Det er på Birkelund Plejecenter og i den udekørende hjemmepleje. På Birkelund Plejecenter er centerleder Bodil Hellum blev uddannet til forbedringsagent i forbindelse med projekt I sikre hænder

Analyse af depoter
David Brostrøm har som nævnt haft nogle finger med i spillet i andre udviklingsprojekter i plejeområdet. Et blev gennemført med en Produktionsingeniørstuderende som primus motor. Hun så på de depoter med materialer til sygeplejersker, som findes mange steder.

– Hoveddepotet var placeret et uhensigtsmæssigt sted, fortæller David Brostrøm. – Det var et sted, hvor der også var borgere til behandling, og hvis en centersygeplejerske eller hjemmesygeplejerske manglede et eller andet, så måtte hun enten vente eller vælge at forstyrre den behandling, der var i gang. Det depot er nu flyttet til et bedre sted.

Den studerende undersøgte også forbruget af de forskellige materialer og analyserede sig frem til, hvad der burde ligge i de forskellige depoter. Der skal naturligvis helst ligge det på lager, som der er brug for, og hverken mere eller mindre end det.

Forbedringer sat i system
Forbedringstavlen er et andet af de tiltag, som David Borgstrøm har været involveret i. Tavlen er det ydre udtryk for, hvordan medarbejderne afleverede deres idéer til forbedringer, og tavlen skal hjælpe til at overskue, hvordan idéerne efterhånden bliver realiseret.

Tavlen er allerede en succes i Munkebo, og en tilsvarende forbedringstavle er fornylig kommet op på væggen i Langeskov.


Kim Jørstad


© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Dødsfald
- Guldbryllup
- Kerteminde-person ny formand for Nyborg Voldspil
- Farvel til Mr. Kjerteminde Avis
- Den fødte optimist fylder 95 år
- Fødselsdag: 90 år
- Set gennem glasset: Frank Sander fylder 70
- Hyldest-dag for veteraner kom til Kerteminde
- Ny serie: Hvad skal fremtiden mon bringe?
- Vi løber for Gitte
- Anni Stilling fylder 70 år den 12. august 2017
- En mand, der sætter sig store mål
 - Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 609



Powered by Kjerteminde Avis :-]