Det blev der sagt - Fredagens mest læste uge 8

Kertemindes DNA er et fluffy begreb

Søndag 26. februar 2017 kl. 13:47

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

Det blev der sagt - Fredagens mest læste uge 8: Kertemindes DNA er et fluffy begreb
Jesper Hempler og SF er ikke ude på at smadre byen, forsikrede han Foto: Emil Andresen

Når jeg bliver gammel... Jesper Hempler valgte at citere Peter A.G. i forhold til sin kærlighed til og udviklingen af Kerteminde. - Jeg holder jo af den her by!

- Ikke alt nyt er godt og ikke alt godt er nyt, sagde formand for Miljø- og Teknikudvalget Jesper Hempler lidt kryptisk i sin fortale for Havneplanen 2017. Og SF har det da muligvis også ambivalent med planen, som de alligevel følte de var nødt til at gå med på for at få indflydelse. - Men det gør mig harm, når nogen siger, at vi kun er ude på at ødelægge byen, som jeg personligt har boet i i 25 år. Jeg holder meget af Kerteminde

- En by er en mekanisme, og verden står ikke stille. Så prøv lige at gå op i en spids (eller måske se din by fra tårnets top) så vil man kunne se byens udvikling gennem århundreder, gennem forskellige lag.

- Vi skal have bæredygtig udvikling af den havn, der nu er tømt for sine oprindelige funktioner. Vi har muligheden for at lave en spændende bydel. Og vi skal udvise mod og handling, skabe rammer for oplevelse og menneskelig kvalitet. Vi skal tiltrække flere skatteborgere.

- Vi i SF er med i dette forlig fordi vi vil søge indflydelse. Vi har fået en overordnet ramme der kan give en helhed og en balance, og en bæredygtig udvikling. Vi skal sikre offentlig adgang på Ndr. Havnekaj.

- I forhold til om byggeriet er massivt, så ligger der i dag kun massive bygninger med FAF-siloen, og her skal fase 1 bygges. Vi er hertil glade for åbningen af muligheden for at der kan bygges et bibliotek. Der er mulighed for café og enkelte erhvervsvirksomheder.

- Det giver god mening at opgradere marinaen og binde den sammen med byen. Vi har strand og marina nærmest midt inde i byen. Og når der kommer lokalplaner i høring frem over håber vi på borgernes deltagelse heri - det er her vi inddrage folk der har forstand på fx arkitektur og landskab.

- Og vi kan ikke bruge penge vi ikke har - vi skal bibeholde økonomi til at renovere skoler og bygge institutioner, hvor der er brug for det, men vi mangler pengene. Denne udvikling skal være med til at styrke økonomien.

- En bedre busholdeplads er vigtig - den vi har er ikke opdateret.

- Jeg hæfter mig ved, at mange, også modstandere af planen, kan se positive elementer, så lad os ikke tale os længere væk fra hinanden end vi allerede er.

Jesper Hempler ønskede med dette at foregribe den diskussion, der uomtvisteligt vil blive omkring planen den næreste tid, og indbød, især som formand for Miljø- og Teknikudvalget derfor til debat, også med nej-partierne. Han talte meget om bæredygtighed, og det kan man håbe på at han bliver ved med at gøre, også når tilbuddene fra investorerne begynder at tikke ind.

En lektion om masterplanen
Både Enhedslisten og Konservative var i tvivl om hvad det egentligt var for nogle forhandlinger man var trådt ud af da man i Byrådet under behandlingen af punktet begyndte at tale om at reducere bygningsmassen i masterplanen: - En masterplan er jo at betragte som en kommuneplan, forklarede Jesper Hempler, og en kommuneplan har man jo heller ikke et budget til. Så det er en misforståelse. Det er et planlægningsredskab og pengene skal først være i kassen inden vi går i gang. En masterplan er jo ikke et udtryk for arkitektur, det kommer først i lokalplanen.

RMJ

© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Byrådet siger ja til første led af havneplan
- De første havnearealer udbydes snart til salg
- Havneplanen går ind i sin videre fase
- Kommunen reparerer efter skrænt under Renæssance-havnen
- Kommunen reparerer efter skrænt under Renæssance-havnen
- Uenighed om formålet med en masterplan
- Kertemindes DNA er et fluffy begreb
- Lad os nu anerkende flertallet
- Vi må tilpasse byen til tiden
- - Vi blev smidt ud
- Planer i sig selv gør det ikke
- Havneplan 2017 er ikke i tråd med borgernes ønsker

Kommentarer til artiklen:
Jesper Hempler siger, at han er forelsket i Kerteminde og derfor er det en god ide, at bygge et discountsupermarked på Strandkilen, på trods af massive beboerprotester. Kertemindes DNA har han tilsyneladende ikke forstået, hvad handler om. Men Jesper Hempler burde gå ned og tale med beboerne omkring Strandkilen, så vil han få et godt svar.
Kim Beck Danielsen, 25-02-2017 07:17:52

Hvis kommunen kun kan overleve ved at tiltrække rige skatteborgere var det måske en ide at kaste håndklædet i ringen og søge sammenlægning med en større kommune. Det skal jo alligevel ske på et tidspunkt.

Man kan da kun blive dårlig af at læse om alt det der skal gøres for at tiltrække rige borgere. Er der ingen der tænker på ganske almindelige boligsøgende? Hvad med SF?

Skræmmende at vi har et byråd der i den grad har tænkt sig at mishandle vores dejlige by.
Godt at vi snart kan få dem skiftet ud.
Nils Høj, 24-02-2017 22:00:55

Man elsker ikke Kerteminde, når man vil bygge et discountmarked på Strandkilen. En af byens bedste grunde.
Kim Beck Danielsen, 24-02-2017 21:10:38

Jamen så er jeg forelsket.
Jesper Hempler, 24-02-2017 21:08:10


Kære Jesper Hempler

Du har ret i, at den der med Kertemindes DNA er et fluffy begreb.

Det er opfunder for nogle år siden af et firma, som så har rejst rundt og solgt det til bl. a. landets kommuner.

I Kerteminde har vi taget begrebet til os og brugt det på vore egne præmisser.

Og hvornår føler man, at man hører til Kerteminde?

Det tror jeg, at man gør i det øjeblik, man forelsker sig i byen.

Så forstår man også dens DNA.

Venlig hilsen
Bodil Rohde
Bodil Rohde, 24-02-2017 20:54:43

 - Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 430



Powered by Kjerteminde Avis :-]