Landsbyråd efterlyser akuthjælpere

Tirsdag 14. februar 2017 kl. 10:40

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

Skal være klar, hvis der bliver brug for hjertestarter - Infomøder tre forskellige steder i kommunen i den kommende tid

Kerteminde Landsbyråd har de seneste år medvirket til at der overalt i kommunens landsbyer nu er hjertestartere tilgængelige hver dag - hele året.
- Nu er tiden inde til at gøre det endnu mere trygt for beboerne, som bor i landsbyerne og i landområderne', siger Steen Hjorth, som er formand for Kerteminde Landsbyråd.
- Nu er hjertestarterne der - og nu er tiden kommet til, at vi også skal sikre, at der er lokale, som hurtigt kan træde til, hvis ulykken er ude - og der ikke lige er en ambulance rundt om hjørnet'.
I første omgang inviterer Landsbyrådet til tre lokale informationsafter i henholdsvis Sogneforeningens Hus i Birkende den 20. februar, i Holmens Hus den 28. februar og i Revninge Sognegård den 14. marts. Her vil der blive givet en orientering om hjertelunge-redning og en teoretisk gennemgang i brugen af hjertestartere.
- Men møderne skal også bruges til at informere om den ordning, der i dag findes på Langeland og som forventes udbredt til hele Region Syddanmark i de kommende år, lyder det fra Landsbyrådets formand.
Ordningen på Langeland går ud på, at der til hver hjertestarter er knyttet et antal såkaldte "akuthjælpere", som bliver alarmeret, hvis alarmcentralen - 1-1-2 - skønner at der lokalt er behov for en hjertestarter - og nogle lokale hjælpere. Ordningen fungerer via en app på smartphones, således at man via den indbyggende gps, kan finde frem til de hjælpere, der er tættest på det sted, hvor der er behov for hjertestarteren.

Tiden er vigtig
- Vi ved, at tiden er vigtig, hvis en hjertestarter skal være med til at redde menneskeliv, siger Steen Hjorth. - På Langeland er man i dag, går der i dag kun 5 min. til at en lokal hjælper er fremme. Det redder menneskeliv.'

På det tre annoncerede møder vil Kerteminde Landsbyråd efterlyse borgere, som enten kender til brug af hjertestarter - eller som vil være indstillet på at deltage i et kursus heri - og som vil stille sig til rådighed for deres lokalområde som "akuthjælper". Målet er at knytte 3-5 personer til alle de hjertestartere, der er tilgængelige i landsbyerne.

Skal være tryggere
- Hvis der på eller i forlængelse af møderne melder sig et passende antal personer, vil Kerteminde Landsbyråd tage initiativ til at starte en eller flere lokale hjertestarterforeninger og via Region Syddanmark etablere en ordning, som kan være med til at gøre det tryggere at bo langt fra ambulancer og lægebiler. slutter Steen Hjorth.



© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Landsbypuljen sørger for fornyelse
- Bliv Førstehjælper
- Vellykket borgermøde på Materialgaarden
- Hvad kan udvikle Hindsholm
- 1½ års udviklingsarbejde præsenteres for borgerne på Hindsholm
- Teletaxaen er landsbyernes livsnerve
- Hindsholm får sin egen avis
- Landsbyer står stærkere, når de står sammen
- Skal vi have hjertestarterforeninger i kommunen?
- Opstart af hjertestarterforening - hjerteløbergrupper
- Stor interesse for hjertestartermøder
- Landsbyråd efterlyser akuthjælpere
 - Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 557



Powered by Kjerteminde Avis :-]