Friskolen spiller Holbergs "Jeppe på Bjerget" som musical

Torsdag 9. februar 2017 kl. 10:30

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

Friskolen spiller Holbergs
Jeppe i baronens seng.
I disse dage opfører Kertemindeegnens Friskoles ældste elever “Jeppe på Bjerget” som musical.

Det er efterhånden en fast tradition, at de ældste elever på Kertemindeegnens Friskole opfører en musical, og denne gang er valget faldet på Holbergs komedie "Jeppe på Bjerget" om den uheldige og fordrukne bonde Jeppe, der må gå så grueligt meget igennem.

Publikum er både andre skolers ældste klasser, lokale borgere samt naturligvis skolens egne elever og forældre. I alt bliver det til 6 forestillinger af den klassiske fortælling, der er tilsat ørehængende sange og melodier.

Både elever, lærere og forældregruppe har knoklet de sidste uger på at blive klar, og de første forestillinger har været succesfulde med masser af latter og stående klapsalver. - Det er et forløb, der giver eleverne nogle værdifulde erfaringer, og udvikler dem helt enormt” fortæller instruktør Lærke Jørgensen. Sammenholdet på tværs af klasserne styrkes og både musikere, teknikere, dansere og skuespillere mærker, hvordan de hver især er afgørende for, at en forestilling kan lykkes, fortæller Lærke Jørgensen.

Skolens udskolingsklasser opfører hvert år musical, og det er en oplevelse eleverne glæder sig til, selv at blive en del af, allerede fra de er ganske små.

Musicalen "Jeppe på bjerget" er med sange og tekster af Lars Phillip og Tina Lomholt fra Hindsholmskolen.

KLB


© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Revninge kom tilbage på landkortet
- Hærværksramt byskilt vil blive lavet snarest
- Hvem har et horn i siden på Revninge?
- Friskolen spiller Holbergs "Jeppe på Bjerget" som musical
- Revninge bobler af aktivitet
- Førstehjælp i Revninge
 - Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 477



Powered by Kjerteminde Avis :-]