Revner i kirkeloftet

Torsdag 26. januar 2017 kl. 13:18

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

Revner i kirkeloftet
kirkeværge Claes Kroer Simonsen udpeger revnerne for journalist Leif Hansgaard

Revner i kirkeloftet
Når der ringes, sendes der rystelser ned gennem loftskonstruktionen. Foto: LH

Rønninge Kirke har problemer med klokkestolen. Når der ringes, sendes der rystelser ned gennem loftskonstruktionen. Det bliver nu udbedret, men for tiden er der ingen ringning i sognets kirke.

Kirkegængere i Rønninge Kirke behøver ikke bekymre sig, selv om de har bemærket revner i kirkeloftet. Sikkerheden er i orden.

- Vi har styr på det, siger kirkeværge Claes Kroer Simonsen. Han har det lokale ansvar for kirkebygningen.

- Problemet er, at klokkestolen, der bærer de to klokker, sender rystelser ned gennem loftskonstruktionen. Det er vi i gang med at få udbedret. Derfor har der været en periode med stop for ringning.
Rønninge Kirke er opført af tegl omkring 1250. Den tilhører en lille gruppe af senromanske kirker. I løbet af den sene middelalder, fortrinsvis i 1400-tallet, gennemgik kirken en lang række omfattende om- og tilbygninger.

I 1430’erne blev et relativt lavt tårn opført og i 1460’erne blev det lille kor forlænget mod øst og fik herefter indbygget hvælv.

- Det er disse hvælv, der ikke kan klare rystelserne fra de tunge klokker, siger Claes Kroer Simonsen. Det, der nu sker nu, er, at samtlige gamle jernkonstruktioner fjernes. Der bliver indsat tre nye bundbjælker, og klokkestolen frigøres fra underlaget, og der indsættes svingningsdæmpende materiale.

Han oplyser også, at læderophænget for knebelen ved den store klokke fornyes. Det gamle er slidt, hvilket bevirker, at knebelen dalrer fra side til side under ringning og derved ikke træffer klokken på samme sted.

- Det hele forventes færdigt i begyndelsen af marts, så ringningen kan udfolde sig i forårets mange helligdage, siger kirkeværge Claes Kroer Simonsen.

Leif Hansgaard


© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Luthers enke besøgte Rønninge kirke
- Høstfest og fællesspisning i Rønninge
- Rønninge rundt
- Jubilæum fejres på Rønninge Søgaard med gudstjeneste og rundvisning af lensgreven
- 37 kilo skrald i Rønninge blev fjernet
- Rønninge kirke starter børnekor
- Forårsrengøring i Rønninge
- Rønninge Kirke med fine detaljer
- Revner i kirkeloftet
- Rønninge Lokalråd har konstitueret sig
- Rønninge ønsker et talerør til kommunen
- To gengangere og seks nye i Rønninge menighedsråd
 - Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 84



Powered by Kjerteminde Avis :-]