Min barndoms jul

8. december

Torsdag 8. december 2016 kl. 08:00

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

8. december
Hver jul blev vi gennet ned til Gerts Foto i Langegade for at få taget det obligatoriske julebillede. Jeg har muligvis nægtet at iføre mig hat

Min barndoms jul : 8. december
Min barndoms jul er Kjerteminde Avis' julekalender. Den vil bestå af juleopskrifter og fortællinger fra julens gemmer. I dagens låge og altså den ottende i kalenderen, skal vi høre om en jul i 80'erne. Redaktøren fortæller:

Julen i 80'erne, og altså min barndoms jul, blev holdt med onkel Ole og tante Lise, mine to fætre Jacob og Jens og min kusine Helle, samt mine forældre og to søskende. Mormor Edel og morfar Luffe var også med. Og det var mange, syntes jeg. Faktisk så mange, at vi hvert år fik en hel kalkun med dertilhørende. Noget, som til julemiddagen hørte sig til, og som jeg ikke har hørt om andre steder, var Waldorf-salaten. Den med selleri og vindruer. Den var så speciel, at den ofte blev glemt i køleskabet. Til stor irritation for den som havde lavet den.

Hvert år skiftedes min mor og min tante Lise til at holde julen, så vi kørte enten til Longen, eller Longens beboere kom til os - først i Andekæret, sidenhen på Regnar Langesvej. Både mine bedsteforældre og resten af min mors familie var nemlig bosat derude ved fjorden.

Hjemme hos os blev træet pyntet Lillejuleaften, og det var min far der stod for det. Især sølvlamettaen var hans opgave, da det skulle hænge som det plejede. Men selve juleaften var jo en forløsning, som det sikkert var for mange børn. Vi gik i tiden op til og krydsede nærmest alting af i BR-kataloget og snakkede om hvad der mon lå under juletræet og ventede (det var før internethandel og Toys'R'us). Et år kom vi vist også til at kigge i skabet, hvor julegaverne lå. (Undskyld mor). Ofte faldt der en gave af julemorgen, der kunne holde os børn hen til aftensmaden. Sådan en for-gave kunne fx bestå af et spil, der så kunne spilles med naboens børn. Et år var det et bip-bip-spil af den dobbelte slags. Den hvor Donkey Kong skal hoppe på krokodiller, og for enden af spillet slynger han sig op på skærmen ovenover. Se det var en spændende gave dengang.

Når julemaden var indtaget var det tid til ris a la mande og til mandelgaven. Så skulle der danses om juletræ, og seancen ville ingen ende tage. Tiden opfattes som bekendt som barn ikke på samme måde som når man er voksen. Og når man er voksen med barn, ja så flyver tiden jo - Juleaftensdag kunne derfor føles som en hel uge!
Men endelig blev det tid til at åbne julegaverne. Og som min lillebror gav udtryk for, så var undertøj jo ikke en julegave... Det var det så alligevel. Men som børn var de hårde pakker de mest spændende. Min fætter og jeg, der er på nogenlunde samme alder, havde hvert vores hjørne til at stable julegaver til oppakning. Og så gik det løs. Alt imens de voksne sad på stole og i sofaer og spiste juleslik og drak kaffe.

Dagen efter, når julerusen var sovet af, kunne man stå op til alle de nye effekter, der skulle vises frem og afprøves sammen med kammeraterne, der boede på vejen. Jo, julen var en forventningens tid.

Glædelig for-hjul fra Rikke

© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Eventyrernes konge
- 24. december
- 23. december
- 20. december
- 19. december
- 18. december
- 17. december
- 16. december
- 14. december
- 12.december
- 11. december
- 10. december
 - Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 461



Powered by Kjerteminde Avis :-]