Rådhus lokomotiv for investeringer

Mandag 22. august 2016 kl. 08:00

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

Rådhus lokomotiv for investeringer
Kerteminde skal ind i det 21. århundrede med nyt byggeri der skal hjælpe med at give penge i kommunekassen Foto: Emil Andresen
Sidste uges borgermøde om kommunens budget gav anledning til mange spørgsmål og svar til især borgmester Hans Luunbjerg, der måtte stå for skud for fremmødte borgeres utilfredshed med byggeriet af et nyt rådhus. Men et rådhusbyggeri skal, udover at være administrativt driftsbesparende, også være et lokomotiv for kommende investeringer på fx havneområdet


Vi kan ikke spare os ud af hvad der ligner en økonomisk krise her i kommunen, mener borgmester Hans Luunbjerg, og derfor er et rådhusbyggeri vigtigt i forhold til at tiltrække investeringer til.

- Det er oplagt at rådhuset kan være et lokomotiv for investeringer, og vi kan jo ikke på langt sigt spare os ud af problemstillingerne, vi er nødt til at få nogle flere penge i den kommunale kasse, og det er det samme som at skaffe flere borgere til byen, der også giver flere penge i kassen, forklarer han til Kjerteminde Avis.
- Og det er jo lige præcis det som havneudviklingsplanen går ud på. At sørge for flere boligmuligheder, og der er en efterspørgsel, fortsætter han. - Jeg synes det er oplagt at vi kommer i gang med at skaffe flere indtægter samtidig med at vi tilpasser vores drift.

Det er i følge Hans Luunbjerg mere attraktivt for investorer at komme til byen hvis kommunen starter med at investere i et nyt rådhus. Praktisk talt vil det ske sådan, at kommunen, ligesom når man køber en ejerlejlighed, køber sig ind i byggeriet der skal huse rådhuset, og som så ex kan huse detailforretninger i underetagen. - Her har bygherren et solidt grundlag for at få sin investering forrentet. Det gælder om at skabe en sikkerhed for at investorer kan få deres penge retur, og det vil et rådhusbyggeri være et signal om. Og når vi som kommune er klar til at signalere at vi er klar til at købe for 64 mio. kr. kontorlejemål, gør dette det mere attraktivt for andre investorer, forklarer han. - Rådhusbyggeri skal være en motivation og en igangsætter for at vi får det havneudviklingsmiljø der skal til.

Hans Luunbjerg kan sagtens forstå borgernes nervøsitet omkring hvad der kommer til at ske på Ndr. Havnekaj, når de ser et forslag om 90 boliger, 190 i alt. - Men læg nu mærke til at den havneplan der forhåbentligt kommer i høring den 1. september er et spørgsmål om at der kan ligge så mange boliger, men det kan da godt være at vi fra politisk hånd siger, at det vil vi ikke have og at det skal være et mindre antal.
Han sætter derudover sin lid til at nutidens arkitekter kan bygge noget der er smukkere end det nuværende rådhus. - For mig at se er det en forskønnelsesproces.

- Og selvom vi sælger byggerettigheder på områderne, er det jo stadig kommunen der har sidste ord i sagen om byggeriet derpå. Vi har stadig fat i tømmerne som kommune da det er os der laver lokalplan og os der giver byggetilladelse, forsikrer han.

RMJ

© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Borgerlistestemmer kunne have sendt et klart signal
- Modstand bunder i økonomi
- Rådhus lokomotiv for investeringer
- Rådhus hverken vælter læs eller løser problemer
- Facebookgruppe er velkommen
- Det blev der bl.a. sagt
- Facebookgruppe mod nyt rådhus har vind i sejlene
- Facebookgruppe mod nyt rådhus
- Hvordan er det nu med det rådhus?
- Derfor er rådhusbyggeri fornuftigt
- 1200 underskrifter kunne ikke vælte et rådhus
- Beslutningen om nyt rådhus er truffet
 - Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 324



Powered by Kjerteminde Avis :-]