Fredagens mest læste uge 26

Hvordan er det nu med det rådhus?

Søndag 3. juli 2016 kl. 11:45

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

Fredagens mest læste uge 26: Hvordan er det nu med det rådhus?
Sådan kan det nye rådhus måske komme til at se ud.
På byrådsmødet i maj vedtog et snævert flertal som bekendt, at Kerteminde skal have et nyt rådhus. På avisen får vi imidlertid mange spørgsmål om, hvad det egentlig går ud på, helt konkret.

De siger, at det nye rådhus skal bygges på Strandkilen, men hvor er det?
Strandkilen er hele det område, der ligger mellem Strandvejen og Hindsholmvej og fra Renæssancehavnen i Syd til Peder Møller Stræde i nord. Det nuværende rådhus ligger også på Strandkilen, men det er ikke givet, at det nye rådhus skal ligge samme sted. Placeringen kan også blive syd for Hans Schacksvej, dvs. hvor postkontoret, det nuværende bibliotek, ligger.

Hvad har rådhuset med Nordre Havnekaj at gøre?
Til tider bliver der luftet et argument om, at kommunen skal gå forrest med at realisere en havneudviklingsplan ved at bygge rådhuset. Sagen er, at udviklingsplanen omfatter hele det område, der ligger øst for Strandvejen, med Strandkilen, bådopbevaringspladsen og Nordre Havnekaj.

Er det rigtigt, at der skal ligge supermarkeder i rådhuset?
Det er tanken, at dagligvarekæder skal købe sig ret til at etablere lokaler i stueetagen til det nye rådhus, hvor selve rådhuset så kan ligge på 1. og 2. sal. Konkret er der tale om, at Netto kan flytte fra sin nuværende adresse til det kommende rådhus. Også Rema 1000 er interesseret i at komme til Kerteminde.

Hvad sker der med det nuværende rådhus?
Funktionerne i det eksisterende rådhus flytter naturligvis til det nye. Det nuværende rådhus bliver derfor overflødigt og bliver revet ned.

Hvor skal de kommunale medarbejdere være, når rådhuset er revet ned?
Hvis rådhuset bliver bygget syd for Hans Schacksvej, kan det opføres, inden det nuværende rådhus bliver revet ned, og medarbejderne kan pakke deres ting og gå over vejen for at installere sig det nye sted. Hvis det nye skal ligge, hvor det nuværende er, kan det blive aktuelt at indrette nogle midlertidige funktioner andre steder.

Får det nye rådhus rødt tag?
En torn i øjet på mange har været, at det nuværende rådhus ikke har rødt tag, selv om Kerteminde kalder sig byen med de røde tage. Borgmester Hans Luunbjerg erklærede sig villig til lade det nye rådhus beklæde med røde tagsten, når det når så langt.


KJ


© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Borgerlistestemmer kunne have sendt et klart signal
- Modstand bunder i økonomi
- Rådhus lokomotiv for investeringer
- Rådhus hverken vælter læs eller løser problemer
- Facebookgruppe er velkommen
- Det blev der bl.a. sagt
- Facebookgruppe mod nyt rådhus har vind i sejlene
- Facebookgruppe mod nyt rådhus
- Hvordan er det nu med det rådhus?
- Derfor er rådhusbyggeri fornuftigt
- 1200 underskrifter kunne ikke vælte et rådhus
- Beslutningen om nyt rådhus er truffet

Kommentarer til artiklen:

Kære Carsten Møller og Jesper Hauritz Sørensen - og andre for den sags skyld.

Det er ikke alle, der er på facebook eller har en browser, der kan fange facebook-indlæg.

Så jeg vil opfordre jer til også at bringe jeres kommentarer her i kommentarfeltet på kjavis.dk

Det er vigtigt for os alle.

Venlig hilsen
Bodil Rohde


Bodil Rohde, 01-07-2016 19:27:03


Ja, dette interview med borgmesteren er jo en temmelig kortfattet forklaring på den største og mest omfattende forandring af Kerteminde by, der nogensinde er blevet præsenteret.

Som borger kan man nu læse, at der med vedtagelsen af rådhusbyggeriet også følger en totalplan for havneområdet med mindst 90 nye boliger - eller 190 ialt i den indre by - og at hele havneområdet nu skal inddrages. Og at denne plan forventes at blive vedtaget af byrådet i december.

Den plan har vi ikke hørt om før. Det har byrådsmedlemmerne forhåbentlig heller ikke.

Venlig hilsen
Bodil Rohde
Bodil Rohde, 01-07-2016 19:01:44

 - Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 676



Powered by Kjerteminde Avis :-]