Grand Cru vine fra Rønninge

Tirsdag 28. juni 2016 kl. 15:35

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

Grand Cru vine fra Rønninge
Ebbe Ludvigsen bruger mange timer på at kæle for hver enkelt vinstok af de 250 vinstokke.

Grand Cru er den franske betegnelse for vine af topkvalitet. I Bourgogne og Alsace er Grand Cru-vine de fornemste vine fra navngivne vinmarker.Det var ikke gårdejer og hobby vinavler Ebbe Ludvigsens ambition at få Rønninge –vin op i Grand Cru-klassen, da han i 2007 plantede 250 vinstokke på et jordlod mellem husene i Rønninge.

Ebbe Ludvigsen har ikke tragtet efter at få sin vin med i nogen konkurrencer. Slet ikke! Hans hobby var og er alene et spørgsmål om at udfordre sig selv med en hobby, der i tilgift kunne skaffe familien en god vin på bordet til festlige lejligheder.

Og det har familien så også fået. Ved Elna og Ebbe Ludvigsens guldbryllup for nylig blev deres serveret vine fra egen vingård.
- Vi kan ikke med en produktion på 150 til 170 liter året overhovedet overveje at gøre hobbyen til en virksomhed, siger Ebbe Ludvigsen. Han synes selv, at det er lykkedes at lave en god vin.

- Der har ikke været en årgang af hverken røde, hvide eller rosé vine, som var udrikkelige, så vi har med god samvittighed også brugt nogle flasker til gaver, siger Ebbe Ludvigsen.

Han fortæller, at der blandt af modtagerne af Rønninge-vine har været nogen, som er medlemmer af vinklubber eller kender nogen der er. Så ved at par lejligheder er han blevet orienteret om, at både i privat og mere professionel sammenhæng har hans vine været genstand for blindsmagninger.

Gætterierne har været mange og ganske morsomme at høre, siger Ebbe Ludvigsen. Et sted hvor der havde været professionelle vinhandlere fra Italien til stede, havde man smagt anerkendende på især en rødvin, der hedder Rondo og som fik gode ord med på vejen.

Ebbe Lundvisen har siden, at han besluttede sig til at blive vinbonde på hobbyplan, læst alt om vinavl. Han bruger mange timer på at kæle for hver enkelt vinstok. Og når vinen er kommet på fad og flasker, så den lov til at ligge vinteren over i et stenhus i et hjørne af familiens store have.

Leif Hansgaard


© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Luthers enke besøgte Rønninge kirke
- Høstfest og fællesspisning i Rønninge
- Rønninge rundt
- Jubilæum fejres på Rønninge Søgaard med gudstjeneste og rundvisning af lensgreven
- 37 kilo skrald i Rønninge blev fjernet
- Rønninge kirke starter børnekor
- Forårsrengøring i Rønninge
- Rønninge Kirke med fine detaljer
- Revner i kirkeloftet
- Rønninge Lokalråd har konstitueret sig
- Rønninge ønsker et talerør til kommunen
- To gengangere og seks nye i Rønninge menighedsråd
 - Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 407



Powered by Kjerteminde Avis :-]