Praktikant på Kjerteminde Avis i juni måned

Tirsdag 30. maj 2017 kl. 10:20

Praktikant på Kjerteminde Avis i juni måned
Stine Leth-Nissen styrker i juni måned Kjerteminde Avis' skrivende profil.

Bosat i Bregnør, freelance journalist og tidligere redaktionssekretær på Fyens Stiftstidende starter Stine Leth-Nissen den 1. juni på Kjerteminde Avis som praktikant. Som erfaren journalist og kommunikator skal hun være med til at finde historierne i Kerteminde Kommune og bringe dem til torvs.

- Hvis ikke Kjerteminde Avis allerede eksisterede, ville vi være nødt til at (gen-)opfinde den. Avisen har en nøglerolle at spille, både for unge og ældre læsere. Selv om meget er ændret, har vi stadig brug for et omdrejningspunkt, hvor demokratiet lægger reglerne fast og tillader os at tage en holmgang om kommunens store spørgsmål, udtaler hun om sin tilgang til emnet.

RMJ