Kerteminde med højeste afgift til erhverv på Fyn

Torsdag 19. oktober 2017 kl. 09:48

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

Kerteminde med højeste afgift til erhverv på Fyn
Palle Hansborg-Sørensen (A) mener ikke, at dækningsafgiften skræmmer virksomheder væk. Arkivfoto.

Kerteminde med højeste afgift til erhverv på Fyn
Venstre var gerne foruden afgiften, fortæller Hans Luunbjerg. Arkivfoto.
Kun to kommuner har dækningsafgiften, ejendomsskatten for firmaer på Fyn, og den er højst i Kerteminde. - Pengene skal jo komme et sted fra, siger næstformand i Erhverv- og Vækstudvalget.

I 2018 vil kun to af Fyn, Langeland og Ærøs 10 kommuner opkræve dækningsafgift, en ejendomsskat for firmaer, og Kerteminde er den ene af dem. Det viser en opgørelse fra Dansk Byggeri, som også afslører, at 39 af landets 98 kommuner vil indkræve dækningsafgift næste år.

11 kommuner sænker afgiften marginalt til næste år, hvilket er tilfældet i Odense, der sænker den fra 3,0 til 2,7 promille, mens den i Kerteminde bevares på 3,4 promille og dermed er størst på Fyn. Og det er borgmester Hans Luunbjerg, V, utilfreds med.

- Det er jeg ikke ret stolt af, og derfor havde Venstre og jeg stillet et forslag om at aftrappe og måske helt fjerne den, men det kunne vi ikke finde flertal for, siger han, efter at det ikke lykkedes ved budgetforhandlingerne at opnå dette.

- Det var kun os i Venstre, der for alvor ville af med den. Konservative har tidligere været for, men de var ikke så lune på det denne gang, fortæller han og kommer med den simple årsag til, at den bevares i Kerteminde:

- Fordi vi ikke har råd til at ophæve den.

Pengene skal findes andre steder
Socialdemokraterne var blandt dem, der var imod at afskaffe dækningsafgiften, og det handler for dem om, at det vil efterlade et hul i kommunekassen.

- I det store regnestykke er det et spørgsmål om, at får vi ikke de penge ind, så skal vi have dem ind på anden måde, og det vil enten være ved at tage dem et andet sted fra eller gennem besparelser. Det er de to muligheder, der er. Så må de fortælle, hvor pengene ellers skal komme fra, siger Palle Hansborg-Sørensen, viceborgmester og næstformand i Erhverv- og Vækstudvalget.

Argumentet fra blå blok for at fjerne dækningsafgiften vil være, at det kan tiltrække flere virksomheder, hvilket igen kan bolstre kommunens økonomi. Palle Hansborg-Sørensen mener imidlertid ikke, at afgiften er så stor en faktor, da avisen fanger ham på telefonen.

- Jeg står lige i Multiparken i Munkebo og ser over på Lindø, hvor virksomhederne mylrer frem, så jeg tror ikke, at de holdes væk. Det handler om andre ting end dækningsafgift, når virksomheder skal trækkes til, nemlig om at de får en god behandling og service, siger han.

God udvikling knækket
I Dansk Byggeri er de, ligesom hos Venstre, ikke tilfredse med, at der forsat er en hel del kommuner, der har dækningsafgiften. Der havde ellers været en periode, hvor færre og færre havde den, men den udvikling er stagneret.

- Vi har ellers set en god tendens de senere år, hvor flere kommuner helt har afskaffet afgiften, mens andre kommuner har sænket den væsentligt. Og selv om det er positivt, at 11 kommuner sænker afgiften, så havde jeg håbet, at flere kommuner ville afskaffe afgiften i 2018, siger erhvervspolitisk konsulent Morten Kamp Thomsen, Dansk Byggeri, og fortsætter:

- Den danske økonomi er i vækst, og skattegrundlaget stiger i kommunerne, blandt andet fordi flere er i arbejde, lønnen stiger, og færre er på overførselsindkomst. Dækningsafgiften er en særskat på at drive virksomhed, og hvis pengene blev i virksomhederne, kunne de bruges til at forbedre forretningsgrundlaget og skabe flere arbejdspladser.

Flotte overskud på trods
Hans Luunbjerg roser kommunens erhvervsliv, som han mener gør det godt, især set i lyset af, at de har denne afgift modsat de fleste konkurrenter på Fyn.

- Kertemindes erhvervsliv leverer gode overskud på trods af dækningsafgiften, men de ville kunne levere endnu bedre, hvis den ikke var der, siger han.

I første omgang beholder kommunen altså dækningsafgiften i hvert tilfælde i 2018, og næste års budgetforhandlinger vil dermed vise, hvordan det bliver i 2019.

NTM
Kilde: Dansk Byggeri.


© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Fjord&Bælt hjælper marsvin, når der bygges havvindmøller
- Ib Andresen Industri øjner rekordår
- Halloween i Langeskov
- Rema 1000 åbnet i Langeskov
- Kerteminde Fyns bedste til jobskabelse
- Beskadiget hurtigfærge på værft ved Lindø
- Ny lovgivning – en udfordring for nef-koncernen
- For første gang siden 2008 er der flere end 2.700.000 lønmodtagere.
- Avisen vender en ny side i sin historie
- Kerteminde med højeste afgift til erhverv på Fyn
- Langeskov Nord med rækkehuse
- Fortsat noget for sukkertanden i Kerteminde

Kommentarer til artiklen:
Til Ole Holst
Du sår tvivl om min påstand om, at dækningsafgiften på erhvervsejendomme ikke har nogen reel betydning på tiltrækningen af nye virksomheder til Mariesminde i Langeskov.
Det er du i din gode ret til, men hvis du slår op i de eneste klippefaste tal for kommunernes drift, Indenrigsministeriets kommunale nøgletal, så vil du kunne se, at jeg har hold i min pointe.
Faktum er, at Odense de seneste 10 år har haft en højere dækningsafgift end Kerteminde. Kun i 2017 er afgiften lavere i Odense end i Kerteminde - nemlig 0,4 promille.
Et eksempel: En af de store virksomheder i Mariesminde betaler dækningsafgift af en bygningsmasse til en værdi af omkring 8 millioner kroner - det er omkring 27.200 kroner om året. Havde virksomheden ligget i Tietgenbyen, havde afgiften været 24.000 kroner. Eller 3.200 kroner lavere. Før skat.
Jeg tror ganske enkelt ikke, at det betyder nogetsomhelst, når en investor skal beslutte sig for placeringen af en ny virksomhed.
Ligeså interessant er det, at Odense Kommune i 2016 solgte 550.000 kvadratmeter erhvervsjord i Tietgenbyen for 60 millioner kroner til trods for, at afgiften var højere i Odense end i Kerteminde. Mig bekendt solgte Kerteminde ikke nogetsomhelst.
Hovedparten stod Facebook for, men også i det første halvår af 2017 solgte Odense 100.000 kvadratmeter jord i Tietgenbyen. Her var forskellen i dækningsafgiften som sagt minimal - 0,4 promille.
Så årsagen til forskellen i salget må ligge et andet sted - måske i markedsføringen.
henrik mohr, 19-10-2017 23:53:48

Højst usædvanligt vælger borgmesteren i dette interview at referere, hvad andre partier end hans eget må have ment under budgetforhandlingerne. Jeg genkender slet ikke, at vi fra konservativ side skulle have renonceret, på ønsket om en afskaffelse af dækningsafgiften. Tværtimod valgte jeg ikke at gøre afskaffelsen af dækningsafgiften ultimativ, for at blive ved forhandlingsbordet, og dermed deltage i det brede forlig, som Kerteminde kommune og det nye byråd har så hårdt brug for. Men hvis det, at man giver køb på et synspunkt i en forhandling, for at opnå et bredt forlig, senere skal misbruges på denne måde, bliver fremtidige budgetforhandlinger særdeles svære. For øvrigt under min budgettale ved 1. behandlingen sagde jeg blandt andet ordret fra mit talepapir: ”Vi glæder os over, at byggesagsgebyret forsvinder. Vi havde selvfølgelig gerne set det ske allerede fra næste år. En 4-årig udfasning af dækningsafgiften fandt vi heller ikke gehør for. Dækningsafgiften er den ekstra ejendomsskat, virksomheder bliver opkrævet…..” Citat slut. Der skal ikke herske tvivl om, at vi fra konservativ side ser dækningsafgiften, som en konkurrencehæmmende ekstraskat for vore private virksomheder. Det er da for mig at se også tankevækkende, at man i Nyborg har etableret et helt ny industrikvarter ved Hjulby og i Odense går de med planer om at udvide Tietgenbyen yderligere, mens vi i Kerteminde kommune tilsyneladende ikke kan få solgt de 200.000 kvm. industrijord, vi har liggende i Langeskov.

Venlig hilsen
Lars Ole Valsøe
Byrådsmedlem C
Lars Ole Valsøe, 19-10-2017 22:32:14

Jeg savner dokumentation for borgmester Hans Luunbjergs påstand om, at virksomheder vælger at etablere sig i de kommuner, hvor dækningsafgiften er fjernet eller sænket.
Palle Hansborg har jo en pointe - Lindøværftet. Virksomhederne myldrer til på trods af dækningsafgiften. Formentlig fordi de rette produktionsforhold, infrastruktur og know-how er til stede på det tidligere værftareal.
Det svarer ret godt til de meldinger, jeg har fået fra erfarne erhvervsmæglere, der har solgt masser af erhvervsjord i Odense Kommunes erhvervsområde Tietgenbyen - dækningsafgiften er helt uden betydning for, hvor en virksomhedsejer lægger sin nye virksomhed.
Derimod er det beliggenheden tæt ved motorvej og jernbane og en faglig og hurtig og smidig sagsbehandling i kommunens tekniske afdeling, der er væsentlige faktorer.
Derfor mener jeg, at de cirka 3,5 millioner kroner, som dækningsafgiften årligt indbringer i Kerteminde Kommune, vil kunne bruges mere konstruktivt på professionel markedsføring og salg af kommunens erhvervsarealer. Alene i Mariesminde i Langeskov er der i følge kommunens hjemmeside over 200.000 kvadratmeter erhvervsjord til salg. Tæt på motorvej og jernbane og midt i landet.
Hver virksomhed, der køber jord, vil både give tiltrængte penge i kommunekassen, nye arbejdspladser, arbejde til underleverandører og forretningslivet og på lidt længere sigt bosætning.
Derfor fik Radikale i budgetforhandlingerne afsat et beskedent beløb - 150.000 kroner - øremærket et års markedsføring af erhvervsarealerne i Langeskov gennem en professionel erhvervsmægler.

Venlig hilsen
Henrik Mohr
Kerteminde
byrådskandidat for Radikale
henrik mohr, 19-10-2017 14:59:06

 - Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 310



Powered by Kjerteminde Avis :-]