Runde 13 - MBK

To kombattanter med dramatisk forhistorie

Fredag 13. oktober 2017 kl. 10:01

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

To kombattanter med dramatisk forhistorie
Der er gået for mange mål ind hos Munkebo i efteråret. På lørdag vender Andreas Brix (i sort) tilbage i målet. (Foto: Steen Sørensen)

Det er efterårets to største skuffelser i Serie 1, der tørner sammen lørdag eftermiddag på Brian Kej Arena. Både FC Broby og Munkebo har kun fået et enkelt point de seneste fire kampe.

Serie 1: FC Broby – Munkebo (lørdag kl. 15.00)

Munkebo: Andreas Brix, Rasmus Fabricius, Mathias Nibe, Sune Halstrøm, Morten Nibe, Jonas Fabricius Nichlas Christiansen, Frederik Jørgensen. Mikkel Poulsen, Dennis Filipovic, Mads Kjærgaard, Mikkel Stovgaard, Stian Jensen, Emil Skovbølling.

Kommentarer: Inden sæsonen blev sparket i gang, havde de fleste en forventning om, at Munkebo og FC Broby ville blive blandt topholdene i Serie 1. Specielt Munkebo var som nedrykker fra Fynsserien spået en dominerende rolle. Men sådan er det ikke gået. Når der fløjtes op til kamp lørdag eftermiddag på Brian Kej Arena, så er det et møde mellem efterårets to største skuffelser, der tilmed begge er formsvage.

Rækkens nummer 9, Munkebo, besøger rækkens nummer 10, FC Broby, og de to hold har kun hentet et enkelt point i de seneste fire kampe. Munkebo har slet ikke kunnet få tingene til at fungere. I sidste uge tabte de 2-3 på hjemmebane mod Sanderum.

Det er først og fremmest forsvarsspillet, der har været det store problem. Der er scoret alt for mange mål mod Munkebo, og mange af dem har været foræringer efter store, personlige fejl.

Et andet problem har været, at der har været skiftet kraftigt ud i truppen fra kamp til kamp. Sådan er det igen i denne weekend. Armin Begovic er skadet, og Sander Bodebjerg og Frederik Sørensen er på ferie. Andreas Brix vender tilbage i målet, og Frederik Jørgensen er med på midtbanen. På bænken er der efter lang tids fravær comeback til Emil Skovbølling.

Det er ofte højdramatisk, når de to klubber krydser klinger. Allervildest gik det for sig i det seneste møde i Broby i efteråret 2015. Her endte det i regulær ballade. Kontroversielle dommerkendelser fik afgørende betydning i kampen, som sluttede 2-2. FC Broby nedlagde imidlertid protest, og DBU Fyn dekreterede omkamp, som blev spillet et halvt år senere. Her tabte Munkebo 2-1, men de fik dog senere revanche i et nyt drama på hjemmebane.

-e.
(eigil53@live.dk



© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Fremgang trods nyt nederlag
- KB magtede ikke opgaven mod FC Broby
- Kollektiv offday
- Gæsterne er tårnhøje favoritter
- Ny målsætning i KB
- God mavefornemmelse i LIF
- Stensikker sejr på kunstgræs
- Målfest i Broby
- Ny ændring af turneringsplanen
- To kombattanter med dramatisk forhistorie
- Langeskov har fundet melodien
- Uændret målsætning trods topplacering
 - Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 254



Powered by Kjerteminde Avis :-]