FODBOLD - SERIE 1

Nedturen fortsætter i Munkebo

Lørdag 7. oktober 2017 kl. 20:04

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

Nedturen fortsætter i Munkebo
Mads Kjærgaard er nu oppe på 15 sæsonscoringer, og det er over halvdelen af Munkebos mål. (Foto: Eigil Rasmussen)

I en halvskidt fodboldkamp på en umulig bane tabte de ”blå-gule”for tredje gang i træk. Mads Kjærgaard fortsatte sin målstime, men det var ikke nok til point mod Sanderum.


Munkebo – Sanderum 2-3 (1-1)

Kampfacts: 25.min: 0-1 Jeppe Hvam 35.min: gult kort Mikkel Poulsen, Munkebo 39.min: 1-1 Mads Kjærgaard 48.min: gult kort Morten Nibe, Munkebo 49.min: 1-2 Robin Bøtcher (straffespark) 54.min: gult kort Armin Begovic, Munkebo 62.min: 2-2 Mads Kjærgaard 71.min: 2-3 Marc Arresø
Kampens spiller: Nichlas Christiansen

Munkebo Stadion er almindeligvis i stand til at tage en masse regnvand, uden at det går ud over banens beskaffenhed. Men denne første lørdag i oktober blev det alligevel for meget af det gode. Det skyldtes primært, at der inden 1.-holdets kamp mod Sanderum var blev afviklet to fodboldkampe på stadion, og det kunne græstæppet ikke klare.

Det blev lidt af mudderkamp, og det bløde underlag fik betydning for kampens udfald. Da Sanderum scorede sejrsmålet, hang hjemmeholdets Dennis Filipovic fast i pløret, da han skulle heade bolden væk fra farezonen.

Målstime
Mudderkampen blev en ny nedtur for Munkebo. Det var det tredje nederlag i træk, og der kunne ikke indvendes noget imod Sanderums sejr. Hjemmeholdet gjorde det ekstra svært for sig selv ved at få tre gule kort. Paradoksalt nok scorede Munkebo begge sine mål, mens de var i undertal, men alligevel kostede det at skulle spille så lang tid i undertal.

Det var igen-igen Mads Kjærgaard, der slog til for hjemmeholdet. Især det første mål var glimrende, hvor målkongen scorede efter fint oplæg fra Dennis Filipovic. Et af Munkebos problemer er, at man lukker alt for mange mål ind, og det var også tilfældet igen i dag.

Ingen undskyldninger
Cheftræner Steen Klingenbjerg var afklaret efter nederlaget, og han havde sin humoristiske sans i behold.

- Det var en kamp, der lignede vejret. Den var kedelig at kigge på. Der er ingen undskyldning for nederlaget. Vi er bare ikke bedre for tiden, lød vurderingen, selv om træneren nok mente, at gæsterne også kunne have fortjent et gult kort eller to.

Der er stadigvæk behagelig afstand ned til nedrykningspladserne for Munkebo, men omvendt så er der efterhånden langt op til den top 5 placering, som er klubbens målsætning for sæsonen.

-e.
(eigil53@live.dk)



© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Fremgang trods nyt nederlag
- KB magtede ikke opgaven mod FC Broby
- Kollektiv offday
- Gæsterne er tårnhøje favoritter
- Ny målsætning i KB
- God mavefornemmelse i LIF
- Stensikker sejr på kunstgræs
- Målfest i Broby
- Ny ændring af turneringsplanen
- To kombattanter med dramatisk forhistorie
- Langeskov har fundet melodien
- Uændret målsætning trods topplacering
 - Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 180



Powered by Kjerteminde Avis :-]