BIRKENDE OG LANGESKOV:

Hans Tausens møde med Martin Luther

Fredag 1. september 2017 kl. 08:00

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

BIRKENDE OG LANGESKOV:: Hans Tausens møde med Martin Luther
Luther-dagene starter med en kransenedlæggelse ved Hans Tausens mindesmærket i Birkende. Foto: Emil Andresen
Reformationsfejring i Birkende fra 7. til 10. september, bl.a. med en renæssancegudstjeneste som på Hans Tausens tid.

I dagene 7. til 10. september er der i Birkende en række arrangementer i anledning af reformationen i 1517. Arrangementerne, hvor alle er velkomne til at deltage, er en del af efterårets reformationsprogram, som Kerteminde Provsti har i samarbejde med Fyens Stift.

Dagene starter med en mindegudstjeneste for Hans Tausen i Birkende Kirke torsdag den 7. september kl. 16. Efter gudstjenesten er der kransenedlæggelse ved Hans Tausen-monumentet.

Derefter er der fællesspisning i forsamlingshuset efterfulgt af et foredrag ved lektor ph.d. Lars Bisgaard i Hans Tausen Centret klokken 18.15.

I de følgende dage følges der op med foredrag om Hans Tausen, Martin Luther og reformationen.

Når Hans Tausen inddrages i reformationsfejringen, skyldes det, at han som ganske ung blev optaget som munk i Johanniter-klosteret i Antvorskov på Sydvestsjælland. Her blev man hurtigt klar over, at den unge munk var højt begavet.

Tausen i Wittenberg
Hans Tausen var i Wittenberg i halvandet år, hvor han hørte Martin Luthers forelæsninger. Her blev han optændt af de nye tanker om kristendommen.

Hjemme i Antvorskov holdt han i påsken 1525 en prædiken, hvor han hævdede, at et menneske bliver frelst alene ved tro på Kristus og ikke ved fromhedsgerninger. Det var det centrale punkt i Luthers lære.

Det store program i Birkende slutter søndag den 10. september med en renæssancegudstjeneste som på Hans Tausens tid med datidens liturgi og musikledsagelse.

Læs mere om arrangementerne i provstiet og i Fyens Stift på www.fyensstift.dk og på www.reformationsfejring2017.nu

Leif Hansgaard


© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Visesangeren Erik Grip kommer til Birkende
- Hans Tausen fejres i Birkende
- Hans Tausens møde med Martin Luther
- Langeskov får besøg af svenske kunstnere
- Fællesspisning og en fængslende fortælling
- Flere dialogmøder om renovering af legemiljøer på vej
- Følelser op på væggen
- Supportstøtte til Birkende Borgerforening
- Syrisk kunst i Birkende
- Øl- og vinsmagning i Birkende
- Lokalråd inviterer til nabohjælpsarrangement
- X-sheriffen kommer til Birkende
 - Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 630



Powered by Kjerteminde Avis :-]