Hvad kan udvikle Hindsholm

Torsdag 22. juni 2017 kl. 07:00

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

Hvad kan udvikle Hindsholm
Der er god opbakning omkring projekterne på Hindsholm. Billedet er fra det forudgående møde der fandt sted i januar 2017 Foto: Emil Andresen

Hvad kan udvikle Hindsholm
Steen Hjorth vil som vanligt guide forsamlingen Foto: Emil Andresen

Lokalråd og beboerforeninger på Hindsholm opfordrer til, at rigtigt mange fra Holmen vælger at bruge et par timer på lørdag for at bakke op bag det kæmpearbejde, som ca. 150 borgere på Hindsholm har været involveret i det seneste 1½ år.

Netop på lørdag den 24. juni i tidsrummet 13 til 16 er alle Hindsholms borgere inviteret til borgermøde i Materialgården på Hindsholm. Her vil otte konkrete projekter blive præsenteret. Otte projekter, som borgere på Hindsholm mener kan være med til at udvikle Hindsholm.

- Vi håber, at mange vil møde op, for det er borgerne på Hindsholm, som skal være med til at prioritere, hvilke projekter, der først skal forsøges realiseret, lyder det fra Steen Hjorth på vegne af den nedsatte arbejdsgruppe. - Vi ved allerede, at der bliver fremlagt nogle rigtigt spændende projekter, men vi ved også, at vi ikke kan få alle realiseret her og nu. Derfor opfordrer vi borgerne på Holmen om at hjælpe os hermed.

Selvfølgelig håber lokalrådene og beboerforeningerne at mange vil lægge vejen forbi Hverringe på lørdag for at være med til at fremme udviklingen af Hindsholm, men der bliver også tid til at se det spændende sted, som den gamle kostald på Hverringe har transformeret sig til.

- Materialgården er et godt eksempel på, at meget nyt og spændende kan udvikle sig - og hvor udviklingen sker på baggrund af nogle lokale værdier, siger Steen Hjorth. - Vi tror at mange Holmere, som endnu ikke har været forbi det spændende hus, vil få en god oplevelse - bare ved at se stedet på lørdag. Så håber vi, at muligheden for at være med til at præge udviklingen på Hindsholm, vil være endnu en god oplevelse, for i lokalrådene og beboerforeningerne er vi af den opfattelse, at udvikling i et lokalområdet skal drives af de lokale - til gavn for både nuværende og kommende beboere.

Til orientering afvikles dagen efter følgende program:

13.00 Velkomst og præsentation af processen til nu - og fremover. (Arbejdsgruppen)

13.20 Samtalesalon om udfordringer og muligheder for Hindsholm.

13.45 Præsentation af de otte projekter:

14.15 Spørgepause, hvor præsentationerne beses og der kan spørges ind til dem. Det forventes derfor, at mindst én person fra den pågældende arbejdsgruppe er tilstede og kan besvare evt. spørgsmål.

14.30 Afstemning. Alle fremmødte får i pausen en stemmeseddel - og kan efterfølgende afgive 3 stemmer på de 3 forslag, som vedkommende mener bedst kan være med til at udvikle Hindsholm.

14.45 Kort oplæg om Center for Restaurering.

15.00 Mulighed for at bese den transformerede kostald - og/eller nyde en is.

15.30 Offentliggørelse af resultatet af afstemningen og symbolsk overrækkelse af forslagene til Kerteminde Kommunes borgmester.

15.40 Hvad er forslagenes videre skæbne og styregruppens forslag til opfølgning.

15.50 Alle mødedeltagerne bydes på et glas champagne og en lille kage.

ca. 16.00 Tak for i dag.

SH

© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Landsbypuljen sørger for fornyelse
- Bliv Førstehjælper
- Vellykket borgermøde på Materialgaarden
- Hvad kan udvikle Hindsholm
- 1½ års udviklingsarbejde præsenteres for borgerne på Hindsholm
- Teletaxaen er landsbyernes livsnerve
- Hindsholm får sin egen avis
- Landsbyer står stærkere, når de står sammen
- Skal vi have hjertestarterforeninger i kommunen?
- Opstart af hjertestarterforening - hjerteløbergrupper
- Stor interesse for hjertestartermøder
- Landsbyråd efterlyser akuthjælpere
 - Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 18



Powered by Kjerteminde Avis :-]