125 års jubilæum i Marslev Gymnastik- og Idrætsforening

Gymnastikken var startskuddet

Fredag 7. april 2017 kl. 08:00

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

Gymnastikken var startskuddet
Fra opvisningen i Langeskovhallen 2016

125 års jubilæum i Marslev Gymnastik- og Idrætsforening: Gymnastikken var startskuddet
Linggymnastik
Lørdag den 8. april vil Marslev Gymnastik- og Idrætsforening hæve fanen for foreningens gymnastikafdeling i Langeskov Hallen. Og hædres skal gymnastikken, da den altid har været et solidt fundament for den lokale idrætsforening.

Når Marslev Gymnastik- og Idrætsforening hæver fanen for foreningen lørdag den 8. april i Langeskov Hallen, skal man tage i betragtning, at disse gymnastikoptog i forårets første uger er en ældgammel tradition, der i gamle dage, dengang bondesamfundet stod på, havde langt større betydning end blot at være underholdning.

Blandt andet forberedte gymnastikken bønder og karle til det fysisk hårde arbejde i markerne. Samtidigt var det også en måde at holde folket fysisk klar til kamp, hvis en fjende skulle angribe kongeriget Danmark. At gymnastikopvisningerne fremvises ved forårets indtræden skyldes, at arbejdet i markerne lå stille hen over vinteren, hvorfor vinterperioden gav ekstra tid til andre ting end hverdagens arbejdsopgaver. Herunder gymnastik i de lokale ”øvelseshuse”, som man den i dag kender som forsamlingshuse.

Gymnastikoptoget
Det er heller ikke tilfældigt, hvordan man dyrker gymnastikken den dag i dag. Den såkaldte ”Ling-gymnastik” var en udbredt gymnastikform, der blev praktiseret i øvelseshusene henover vinteren, og den er stadig den grundlæggende tanke for opvisningsgymnastikken i Danmark. Oprindeligt var det den såkaldte ”Tysk-turn”, som var den mest anvendte gymnastikform, men eftersom Preussen bankede dansken ved Dybbøl Mølle tillod den efterfølgende nationalisme i landet ikke, at man praktiserede en tysk gymnastikform i øvelseshusene. Derfor blev det i stedet den svenske ”Ling-gymnastik”, som man anvendte.

Det gamle nag
Gymnastikken har været og er stadig et fundament for foreningslivet i Danmark. Og i den lille forening i Marslev følger virkeligheden historien, om man vil. I sin oprindelse var det gymnastikken der grundlage foreningen og sidenhen er fodbold, badminton og håndbold stødt til. Det siges sågar, at fodbolden i sin tid havde finansielle vanskeligheder, da man ville starte afdelingen, hvortil gymnastikken tiltrådte og betalte opstartsgebyrerne for foreningens skyld. Siden hen er denne historie blevet bedre kendt som ”det gamle nag”. Et nag der i lang tid efter har eksisteret i foreningen mellem gymnastikafdelingen og fodboldafdelingen. Spørger man dog foreningens formand Poul Pedersen, mener han, at det gamle nag i dag ikke er meget mere end en god historie: - Da jeg startede heroppe i 1979, var der stadig det der med, at fodbolden levede på at gymnastikken havde betalt. Men det gamle nag mellem gymnastikken og fodbolden er overstået nu.

Gymnastikken er med andre ord ikke kun for underholdningens skyld. Romantifiseret eller ej, så har netop denne sportsgren haft og har stadig en grundlæggende betydning for foreningslivet i Danmark. Foruden at have været forløberen for mange mindre lokale foreninger rundt omkring i Danmark, så lader gymnastikken også til at være et solidt fundament for foreningens nutidige velbefindende – i hvert faldt hvis man spørger Marslev Gymnastik- og Idrætsforening.

Vi fejrer gymnastikken, fordi gymnastikken skabte foreningen, og holder foreningen i live.

Rasmus Schriver

© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Marslev Gymnastik- og Idrætsforening 125 års jubilæum
- Motionsløb hylder reformationen
- Gymnastikken var startskuddet
- MGIF slutter kreds og står fast
- Typografen, nazisten og idrætsforeningen
- Hyggeligt julemarked
- NovemberMarked i Marslev med 100 stande
- Masser af Harleyer i Marslev næste weekend
- Marslev Børnehus oplevede det store cirkus
- Opråb til borgerne i Marslev
- Marslevs nye lokalråd gør klar til indsatsen
- Lokalråd for Marslev og omegn er etableret
 - Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 405



Powered by Kjerteminde Avis :-]