Fredagens mest læste uge 13

Interessant journalistisk vinkel

Søndag 2. april 2017 kl. 11:46

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

Interessant journalistisk vinkel
Her er Anne Fibers gruppes flyer uddelt før generalforsamlingen. En flyer, som Antennelauget betegner som propaganda


Bestyrelsen for Langeskov Antennelaug har henvendt sig til Kjerteminde Avis med beskyldninger om at avisen agerer mikrofonholder for Anne Fiber, og at man har fejlet i at høre alle parter. Samtidig betvivler man Thomas Lindevang og Kim Jørgensens udtalelser, som man ikke mener bør tages for gode varer.

Kjerteminde Avis anklages for at tilsvine formand for Langeskov Antennelaug Lars Leerberg Jeppesens navn med artiklen Kaotisk og surrealistisk generalforsamling i Langeskov Antennelaug, der omhandler slagets gang i Langeskov Antennelaugs generalforsamling. Samtidig anklages avisen for at agere mikrofonholder for Anne Fiber og "hendes 4-5 venner fra Borgerlisten".
Artiklerne man klager over er baseret på udsagn fra deltagere på generalforsamlingen, og på formandens beretning, der er tilgængelig på Antennelaugets hjemmeside.

Kjerteminde Avis vil gerne oplyse, at man mandag aften efter generalforsamlingen var i kontakt med netop Lars Leerberg Jeppesen, der fortalte om generalforsamlingen til avisens medarbejder i Langeskov. Dette er fakta og kan læses i artiklen Sejr til antennelaug og nederlag til Anne Fiber. Kjerteminde Avis vil derfor afvise at man ikke har hørt begge parter.

Lars Leerberg Jeppesen anklager også Fyens Stiftstidende for at være i lommen på Anne Fiber i sin formandsberetning. I det hele taget mener bestyrelsen for Langeskov Antennelaug, at mediernes "kilometerlange propaganda artikler for Anne Fiber, har meget lidt med virkeligheden at gøre." Fakta er dog, at medlemmer af antennelauget har henvendt sig til medierne, da ingen af disse var til stede under selve generalforsamlingen, der blev afholdt mandag aften. De har henvendt sig fordi de ikke kan nikke genkendende til formandens udlægning af sagen i medierne.
I Anne Fibers virkelighed er hendes navns nævnelse over 30 gange i formandsberetningen også sand. Dette er fakta.

Medlemmerne har i onsdagens artikler her i Kjerteminde Avis givet udtryk for utilfredshed omkring en generalforsamling, der i følge dem var useriøs og hvor bestyrelsen fremstod uforberedt. Medlemmerne har oplevet forsamlingen på en anden måde en bestyrelsen har, hvilket bevidner at der er to sider af denne sag. Dette er fakta. I Danmark har man ytringsfrihed, og ret til at sige sin mening om tingene, også selvom denne ikke falder i alles smag. Dette er også fakta.

Bestyrelsen meddeler i en mail til Kjerteminde Avis:
- En ting vil vi slå fast: Vi står ved alt, hvad formandens beretning indeholder. Anne Fiber og Borgerlistens påstande, har vi dog kun uforståenhed over for. Hendes gruppe sagde ting til især ældre medlemmer, som ikke egner sig til tryk, meddeles det og man fortsætter:

- Anne Fiber fik det kaos, hun ønskede sig, men da hun tabte valget forlod hun og hele hendes entourage forsamlingen, til stor gene for de øvrige deltagere. En vanvittig respektløs indstilling til andre mennesker, som blot sætter i relief, at hendes gruppe "Fibernet til Rønninge og Bakkegårds Allè Kvarteret", ikke vil Langeskovs borgere det godt. Ren politik.

Bestyrelsen i Langeskov Antennelaug undrer sig også over, at man finder laugets aftale med Stofa frem til 2025 for uholdbar.

- Hvordan kan man i Kerteminde mene, at det er det bedste for byen, mens vi i Langeskov nærmest begår noget kriminelt? Og ja, vores aftale, hvor vi er sikret 2.500.000 til opgraderinger, er ganske enkelt unik i vores branche. Aftalen er Win win, og et udtryk for vores seriøse viden om branchen, meddeler bestyrelsen.

Kjerteminde Avis vil forsøge at indhente kommentarer fra Kertemindes eget Antennelaug, for at få deres syn på hvorvidt den aftale Antennelauget har lavet er unik af sin karakter.

RMJ



© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- I morgen får avisen sin nye hjemmeside
- Tak for jeres tid
- Sig goddag til avisens nye redaktør
- Imens vi venter på Turismeprisen
- Se din by fra vandtårnets top!
- Fart på Kerteminderevyen
- Praktikant på Kjerteminde Avis i juni måned
- Kjerteminde Avis søger chefredaktør
- Mindeord for Bodil Rohde
- Glemte steder
- Interessant journalistisk vinkel
- Den redaktionelle produktionsstøtte er nu endeligt fordelt

Kommentarer til artiklen:
Jeg vil på det kraftigeste pointerer at Borgerlisten ikke tager parti i forhold til hvordan en frivillig forening skal drives, her Langeskov Antennelaug.

Vil dog vedkende mig, at da jeg ønskede formande tillykke med genvalget, bekræftigede jeg hans udsagn om at Anne Fiber havde tale tid på vores general forsamling i Borgerlisten.

Hun bad om ordet under eventuelt, hvor ordet jo er frit og intet kan besluttes. som på alle andre generalforsamlinger.

Derfor kan jeg afkræfte, at Borgerlisten skulle have fremkommet med de påstande der hvædes og ej heller er gået ind i forholdet omkring internet forbindelse.




Vi hylder det frivillige arbejde alle foreninger gør, og har stor respekt for dem der lægger kræfter i det.




Allan Thomsen

Byrådsmedlem

Borgerlisten



Allan Thomsen, 31-03-2017 11:45:23

 - Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 102



Powered by Kjerteminde Avis :-]