Lokale mediers betydning til debat

Lørdag 25. marts 2017 kl. 06:54

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

Lokale mediers betydning til debat

Kjerteminde Avis deltog i denne uge i en konference om lokale og regionale medier, hvor en rapport om samme udfærdiget af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) for Slots- og Kulturstyrelsen kunne slå fast, at der er en positiv sammenhæng mellem borgernes interesse for lokale nyheder, deres lokale tilhørsforhold og lokale engagement. Det ser vi som et positivt tegn på avisens fremtidige udvikling.

Det er efterhånden en rum tid siden, at den gamle Kjerteminde Avis på papir måtte dreje nøglen, og et nyt format, nemlig Kjerteminde Avis på nettet, blev født. www.kjavis.dk var i de første par år en gratis-avis, men for at kunne bevare den gamle lokalsprøjte overgik man den 15. marts 2014 til at være betalingsavis. Der var længe tvivl om hvorvidt det overhovedet kunne lade sig gøre at tage penge for en Kjerteminde Avis på nettet, men det kunne det, heldigvis.

Kjerteminde Avis har nogle uoverordentligt trofaste, engagerede læsere. Rapporten fra DMJX underbygger vores virke. Kjerteminde Avis vidste i forvejen godt, at borgerne i Kerteminde Kommunes interesse for deres område og samfund er levende, og nogen gange står i lys lue, men det er rart at få det bekræftet via en så udarbejdet rapport der bl.a. ser på, hvilken rolle lokale medier spiller i et medielandskab i rivende udvikling. Samtidig ser man på fusionen af Jysk Fynske Medier, hvor rapporten viser økonomisk rationale, først og fremmest, og et mindre tab af lokalt engagement. Så meget desto mere er der brug for Kjerteminde Avis.

– Mange borgere ønsker en kritisk gravende lokaljournalistik, men dagsordenssættende, kritisk undersøgende journalistik er stort set fraværende i de lokale nyheder, og lokaljournalisterne har efter fusionen ændret dækningen af de i undersøgelsen udvalgte områder, når det gælder nyhedernes geografiske fokus, emner og favoriseringer, siger forskningslektor Flemming Svith om fusionen af Jysk Fynske Medier.

Rapporten fik dog kritiske ord med på vejen fra bl.a. chefredaktør for Politikens Lokalaviser Claus Wessel Krogh.

– For at vi skal overleve fremadrettet, er vi nødt til at inddrage læserne meget mere og skabe nogle relevante og vedkommende historier, som kan vedkomme borgerne, sagde Claus Krogh, der kritiserede rapporten for ikke at være repræsentativ.

Chefredaktør i Jysk Fynske Medier Peter Orry erklærede sig uenig i, at de lokale og regionale medier fremstår uden kant generelt set.

- Udfordringen er ikke at få danskerne til at interessere sig for nyheder. udfordringen er at få dem til at betale for nyhederne og at skaffe annoncører, udtalte han.

Anne-Marie Dohm, der er direktør i DR Danmark, men tidligere ansat på Morgenavisen Jyllands-Posten fremhævede vigtigheden af lokal gravende journalistik med eksemplet om den industri af opholdssteder der groede frem i Nordjylland, og hvor hun var med til at afdække den til tider voldsomme pædagogik der her blev udført.



© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- I morgen får avisen sin nye hjemmeside
- Tak for jeres tid
- Sig goddag til avisens nye redaktør
- Imens vi venter på Turismeprisen
- Se din by fra vandtårnets top!
- Fart på Kerteminderevyen
- Praktikant på Kjerteminde Avis i juni måned
- Kjerteminde Avis søger chefredaktør
- Mindeord for Bodil Rohde
- Glemte steder
- Interessant journalistisk vinkel
- Den redaktionelle produktionsstøtte er nu endeligt fordelt
 - Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 331



Powered by Kjerteminde Avis :-]