Landsbyrådet kogte 28 idéer ned til 10

Torsdag 26. januar 2017 kl. 13:11

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

Landsbyrådet kogte 28 idéer ned til 10
Steen Hjorth er primus motor for udviklingsprojekt Hindsholm sammen med en styregruppe der rummer lokalrådene Foto: Emil Andresen

Landsbyrådet kogte 28 idéer ned til 10
Onsdagens borgermøde på Hindsholmskolen bød på gode udviklingsidéer til den grønne halvø Hindsholm. Nu skal borgerne arbejde videre med de ti bedste idéer.

Ca. 75 hindsholmere var mødt frem til det 3. borgermøde, der afholdtes som led i arbejdet med at lave en lokal udviklingsplan for Hindsholm. Blandt de 75 var byrådet repræsenteret ved Sonja Rasmussen (K), Marianne Machon (V), Terje Pedersen (O) og Jens-Arne Hansen (A) der alle bor på Hindsholm.

Steen Hjorth fortæller om mødet: - I aften kogte vi de 28 idéer, der af borgerne selv var udvalgt blandt i alt 100, ned til de ti bedste idéer, som ti nye arbejdsgrupper nu skal arbejde mere i dybden med i det næste stykke tid frem til juni.

Samtlige grupper fik ved lejligheden et minut til at fremlægge hver af de 28 idéer, hvoriblandt mange rigtig gode.

- I juni måned vil v så igen fremlægge de ti gennemarbejdede projekter, hvoraf man så skal vælge fem realiserbare, fortsætter Steen Hjorth. - Vi håber selvfølgelig at rigtig mange Hindsholmere vil møde op sådan at de selv kan være med til at vælge hvilke projekter der så skal føres ud i livet til at starte med.

Der er pt ikke aftale noget omkring den økonomi der skal stå bag udviklingen af forslagene, fortæller Steen Hjorth: - Det vurderer vi når vi ser de udvalgte forslag, hvorvidt der er noget der skal lægges ind i kommunale handleplaner. Andre idéer kan være så simple at vi selv kan søge om finansiering, fx ved Landsbypuljen, eller andre fonde. Når man ser på forslagene er der jo vildt ambitiøse projekter, ligesom der er nogle helt nede på jorden, og som man bare kan gå i gang med.

- Jeg er glad for så mange mødte frem, der var en fantastisk stemning på mødet og stor interesse for de fremlagte idéer, lyder det fra den nedsatte styregruppe, der består af et medlem fra hver lokal- eller sogneforening på Hindsholm. - Og det allerbedste er, at der også var stor interesse for at udvikle videre på de 1ti udvalgte idéer.

Idéerne ses her i tilfældig rækkefølge:

1. Et mødested/aktivitetssted for børnefamilier

2. Initiativer som kan være med til at bakke op om faciliteter og fællesskaber på Hindsholm og introduceres nye borgere for disse

3. Et magasin, som kan informere om aktiviteter på Hindsholm

4. Fælles branding af fødevarer fra Hindsholm

5. Udvikling af app med henblik på samkørsel

6. Særlige "signatur-begivenheder", som kan samle lokalsamfundene og sætte Hindsholm på landkortet

7. Øget fokus på vandreruter og stier

8. Fokus på transportforhold både i arbejds- og fritid

9. Etablering af sti mellem Martofte og Fynshoved

10. Fokus på en erhvervspolitik som gør det lettere at etablere mindre virksomheder på Hindsholm

Projekterne skal være færdige i slutningen af maj, så de kan blive præsenteret på udviklingsprocessens afsluttende borgermøde medio juni. Her skal Hindsholmerne vælge de fem projekter, som først skal omsættes til konkrete handlinger.

- Hvis der rundt omkring skulle være borgere, som synes, det kunne være spændende at være med i det fortsatte udviklingsarbejde, er der altid plads til flere i de nye arbejdsgrupper, lyder det fra arbejdsgruppen.

Er man interesseret i at være med, kan man kontakte Steen Hjorth på tlf. 21430726 eller på hjorthsteen@gmail.com.

Se billeder fra mødet HER

RMJ

© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Landsbypuljen sørger for fornyelse
- Bliv Førstehjælper
- Vellykket borgermøde på Materialgaarden
- Hvad kan udvikle Hindsholm
- 1½ års udviklingsarbejde præsenteres for borgerne på Hindsholm
- Teletaxaen er landsbyernes livsnerve
- Hindsholm får sin egen avis
- Landsbyer står stærkere, når de står sammen
- Skal vi have hjertestarterforeninger i kommunen?
- Opstart af hjertestarterforening - hjerteløbergrupper
- Stor interesse for hjertestartermøder
- Landsbyråd efterlyser akuthjælpere
 - Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 286



Powered by Kjerteminde Avis :-]