Så blev det atter tid til Kerteminde Havnefestshow, der i år var kraftigt beskåret, først og fremmest på grund af den kraftige vind, som forhindrede de vanlige faldskærmsudspring, og helikopterture blev det ikke til. Manden med vandraketterne så vi heller ikke, men der var to heats og en finale
på “Slidsken”, der var sejlbådssejlads og dystløb, også med to heat + finale, der var besøg af den vandski-løbende ølmand, som også sluttede showet af, og så var der en flot, flot “Flagparade” med fem unge piger på vandski. Højdepunktet var dog “Prinsesse Maise”, der tog alle med storm, da hun stod Fiskerihavnen ind, stående på kun en vandski,trukket i venstre fod, og udtrykkende sin glæde over opvisningen med det dejligste smil, så alle kunne se, at hun virkelig nød situationen--- to gange bassinet rundt til store klapsalver--- jo, DET var flot!
Normalt varer Kerteminde Havnefestshow syv kvarter, men var her kortet ned til fire.
Hvad mon man har i støbeskeen til 50 års jubilæet i 2018?
EA
Fotograf: Emil Andresen Send billedlink til en ven!