Fredagens mest læste uge 33

Rådhus hverken vælter læs eller løser problemer

Søndag 21. august 2016 kl. 10:49

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

Fredagens mest læste uge 33: Rådhus hverken vælter læs eller løser problemer
Borgmester Hans Luunbjerg ønsker at oplyse borgerne om at et rådhus kun er en lille del af det kommende anlægsbudget Foto: Emil Andresen
Borgmester Hans Luunbjerg udtaler om gårsdagens borgermøde, at han fik formidlet det han gerne ville om det kommende budget. Han er dog godt klar over, at der er mange følelser i spil omkring planen for et nyt rådhus, og at borgerne kan have svært ved at forstå hvorfor man skal spare, når man samtidig skal bygge nyt.

For borgmester Hans Luunbjerg er det vigtigt at forklare borgerne i sin kommune hvordan drift og anlæg hænger sammen, og hvorfor det giver god mening at bygge et nyt rådhus, også selvom man skal spare på velfærdsområdet samtidig.

- Jeg fik i går gode muligheder for at forklare folk hvordan det hænger sammen, og jeg fik fornemmelsen af at der var forståelse. Der var i hvert fald nogen der fik aha-oplevelser, udtaler han til Kjerteminde Avis.

Du talte om, at man kan blive nødt til at udsætte anlægsudgifter, gælder det også rådhusbyggeriet?
- I princippet kan man stille på alle anlægsudgifter som man vil, om det er Langeskov Skole, Marslev Børnehus eller rådhuset, det er det som budgetdrøftelserne går ud på. Rådhuset er sådan som det ud i øjeblikket budgetsat i 2018/19.

- Men ud af de 160 mio.kr. vi har i nettoanlæg over de næste fire år, så står rådhuset for under en fjerdedel af disse anlægskroner, som det drejer sig om. Så det er jo ikke rådhuset der enten vælter læsset eller løser alle problemer.

Men det er jo svært at forklare borgerne
- Det er vores løbende driftsindtægter g udgifter vi skal have balance i, og her har rådhusbyggeriet ingen effekt. Og driftsindtægten er langt under det mål vi politisk har sat for at opnå en økonomi i balance, og vi er nødt til at lave tilpasninger af driften. Det er medicinen, om vi kan lide den eller ej. Dem der argumenterer for at lader man være med at bygge rådhus kan man løse alle problemerne, de er direkte i modstrid med fakta, og derfor vil jeg gerne invitere både Lena Bækholm og Jan Sandison fra facebookgruppen mod rådhuset op på mit kontor for at forklare dem hvordan det hænger sammen, så de kan bringe det ud i gruppen. Det er svært at diskutere på et grundlag der ikke indeholder fakta.

Hans Luunbjerg havde egentligt forventet et større opbud af folk der er imod rådhusbyggeriet. - Jeg har ikke overblik over hvor facebookgruppen imod rådhuset er placeret, og så vidt jeg er orienteret er der ti gange så mange vælgere i kommunen end det antal de har bag sig på 1300 medlemmer. Så det er ikke nødvendigvis repræsentativt for vælgerne, udtaler han til Kjerteminde Avis.

Nyt rådhus vil give penge til driften hvert eneste år
Om hvorfor vi skal have et nyt rådhus forklarer Hans Luunbjerg til dem som stadig ikke har forstået hvorfor: - Administrative driftsbesparelser gør, at vi har mulighed for at bruge nogle flere penge på service. Hver eneste krone vi sparer administrativt kan vi bruge på serviceopgaver, og det er jo præcis det folk efterspørger. Og vi kan bruge flere penge bl.a. hvis vi bygger et rådhus. Og vi kan blive bedre til at forklare hvad fakta er, indrømmer han.

RMJ

© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Borgerlistestemmer kunne have sendt et klart signal
- Modstand bunder i økonomi
- Rådhus lokomotiv for investeringer
- Rådhus hverken vælter læs eller løser problemer
- Facebookgruppe er velkommen
- Det blev der bl.a. sagt
- Facebookgruppe mod nyt rådhus har vind i sejlene
- Facebookgruppe mod nyt rådhus
- Hvordan er det nu med det rådhus?
- Derfor er rådhusbyggeri fornuftigt
- 1200 underskrifter kunne ikke vælte et rådhus
- Beslutningen om nyt rådhus er truffet

Kommentarer til artiklen:
hvis han cykler til Nyborg, så lad ham køre forbi Tornøes hotel og se om cyklen rasler fra hinanden
erik bo, 22-08-2016 12:21:39


Kære Steen Ørsted og Carsten Møller

Tak for, at I oplyser os alle.

Rådhusbyggeriet - og flytningen af skatteborgernes penge fra drift og velfærd til anlægsprojekter, - har skabt en stor interesse for kommunens økonomi.

Vi er nok alle efterhånden klar over, at argumentet med en besparelse på 3,7 mill. kr. om året ved at bygge et nyt rådhus, er fuldstændig utroværdigt.

Vi har aldrig set økonomiske tal, der underbygger denne besparelse. Det er ikke bare ufatteligt, men også uansvarligt, at en gruppe byrådsmedlemmer bare nikker ja.

Og iøvrigt ignorerer den store modstand mod rådhusbyggeriet, der er, og som nu er i færd med at organisere sig - med både borgere og byrådsmedlemmer - på Facebookgruppen.


Venlig hilsen
Bodil Rohde
Bodil Rohde, 21-08-2016 18:18:19

Det er etgodt spørgsmål Steen.Enten kender borgmesteren ikke reglerne eller også manipulere han med tallene.Jeg tror det er det sidste.Desværre
Carsten Steen Møller, 21-08-2016 16:48:11

Til Luunbjerg: Hvis det er rigtigt, at vi må bruge 32 mio. mere til drift og service, end vi gør, hvorfor er det så så vigtigt at spare tre en halv mio. på et rådhus??? Det ser jo ud til slet ikke at være nødvendigt. Og hvorfor er servicerammen ikke udnyttet i driftsbudgettet? Venligst Steen
Steen Ørsted, 21-08-2016 16:37:17

Kære Steen Beløbene er i 1000 Kr. D.v.s loftet er
1.042.000 000 Kr. Det er rigtigt fostår af dig.D.v.s at kommunens budget er 32 mill.Kr. under loftet
Carsten Steen Møller, 21-08-2016 15:36:35

Kære Carsten Møller. Tak for svar. Borgmesterens forklaring til mig, var ikke til forsamlingen, men faldt i en lille snak ham og mig imellem efter mødet. Jeg sluttede med at spørge, om vi så allerede brugte det, vi måtte, og fik indtryk af, at det gjorde vi, men kan godt have misforstået det, selvom det var mit klare indtryk. Det var jo sidst på aftenen. Jeg er heller ikke sikker på, at jeg forstår serviceloftet helt rigtigt. Jeg forstår det sådan, at det er det beløb, man om året må bruge på driften. Er det rigtigt forstået? Jeg får også kun forskellen på de to tal, du nævner til at blive til 32 tusind, så jeg tror der er noget, jeg alligevel ikke er helt med på. Jeg vil gerne vide, hvordan tingene hænger sammen, men du skal jo heller ikke bruge for meget tid på at undervise mig :-), men foreløbig tak for hjælp. Venligst Steen
Steen Ørsted, 21-08-2016 14:21:06

Kære Jesper Hauritz Sørensen
Fantastisk, måske vi når 2000 inden kl. 24.00.
Hvad kan det dog ikke blive til?
Kim Beck Danielsen, 21-08-2016 12:45:39

Faktisk nærmer vi os 1650 medlemmer af Facebookgruppen her søndag kl. 11.55. Det lader til, at Hans Luunbjergs holdning om, at det kun er et ubetydeligt mindretal der er imod beslutningen, virker som en rød klud på mange af de borgere i kommunen, der tydeligvis ikke deler byrådsflertallets ide om, at bygge nyt rådhus, når der samtidig skal reduceres i den kommunale service.
Jesper Hauritz Sørensen, 21-08-2016 12:00:56

Kære Steen Ørsted. Jeg var desværre forhindret i at deltage i mødet, så jeg ved ikke,hvad borgmesteren har forklaret, men kommunens serviceudgifter er 1.010.135 kr. og serviceloftet er iflg. Kommunernes Landsforening 1.042.313 kr. eller ca. 32 mill. kr. under serviceloftet, så borgmesteren må have vildledt forsamlingen. Jeg har oplysningerne fra kommunens økonomiafdeling
Carsten Steen Møller, 21-08-2016 11:59:54

I skrivende stund er der nu 1550 medlemmer af facebook-gruppen "Stop nyt rådhus". Ganske imponerende, så hvad mon det ender med? Lad os håbe på, at fornuften sejrer og byrådsflertallet (SF, Socialdemokratiet, Venstre, og den såkaldte Kerteminde-liste, der intet har med Kerteminde at gøre) skifter holdning til vores dejlige kommune, og prioriterer borgernære områder som skoler, ordentlig ældrepleje, legepladser til børnene osv. Det vil skabe bosætning og fornyede indtægter i kommunekassen.
Kim Beck Danielsen, 21-08-2016 11:27:33

Til Carsten Møller: Her borgmesteren ikke en pointe i, at det kan være lige meget med overskud på driftsbudgettet (og hvad der i øvrigt er i kassen) hvis vi alligevel ikke må bruge det til borgernes ve og vel, FØR VI HAR SPARET EN HEL MASSE, fordi vi ellers vil overskride det af staten bestemte serviceloft, når vi i forvejen bl.a. på grund af stigende lønninger i forvejen bruger helt op til dette loft. Det var omtrent, hvad jeg forstod på det, borgmesteren var så venlig at forklare mig efter mødet. Under mødet gik det så stærkt, fordi der også skulle være tid til gruppearbejdet bagefter. Men er der ikke en uomgængelig pointe her Carsten Møller? Er det ikke statens utidige indblanding, der er skurken?
Til Luunbjerg: I stedet for at invitere dine kritikere i enrum - eller som supplement til dette, synes jeg, du på dette sted skylder at fortælle Carsten Møller (og os andre), hvor det er, han går galt i byen, hvis han altså gør.
Om tilslutning til mødet i øvrigt: Jeg har før og efter mødet snakket med flere, som med én mund erklærede, at de gad ikke bruge en aften på gruppearbejde om kommunens budgetlægning, som de ikke mente de havde forudsætning for at mene så meget om. Derfor den lidt skuffende tilslutning.
Under mødet efter de massive klapsalver til forslaget om at droppe gruppearbejdet og blive i salen og efter borgmesterens positive reaktion på dette, hvor Luunbjerg endda tilbød at blive efter kl. 21, troede jeg og alle (i det mindste dem, jeg bagefter snakkede med), at vi blev i salen. Så der var ingen protester, men vupti - blev vi alligevel sendt i grupper efter pausen. Bagefter kunne vi så have genoptaget mødet, hvis vi gerne ville, men det var selvfølgelig ikke realistisk på det tidspunkt.
Jeg blev selv overrumplet, og har efterfølgende moret mig over det, for jeg synes Luunbjergs formulering var smart, men den kan selvfølgelig kun bruges én gang :-).
I øvrigt mener jeg, at Aktivhuset bør have al mulig støtte og opbakning - af kommunen. Steen

Steen Ørsted, 21-08-2016 00:57:16

Borgmesteren har mistet jordforbindelsen når han negligerer de 1300 borgere, der aktivt tilkendegiver at byrådsflertallet er på afveje. 1300 borgere ud af samet ca. 18.000 stemmeberettigede borgere. Ved sidste kommunalvalg udgjorde 1300 borgere, 44 % af alle de borgere, der stemte på Venstre, men det var måske heller ikke repræsentativt?. Jeg er overbesvist, at vi de kommende måneder vil se antallet af aktive modstandere mod nyt rådhus vokse stille og roligt. Det er i hvertfald meget svært at finde aktive tilhængere for et nyt rådhus andre end blandt de 13 medlemmer i byrådet, der står bag beslutningen.
Jesper Hauritz Sørensen, 20-08-2016 08:58:07

Kære Borgmester
Jeg vil opfordre dig til at tage på inspirationstur. Du behøver såmen ikke rejse så langt - du kan med god vilje cykle. For du behøver kun at tage en tur til Nyborg og besøge din Venstre Borgmesterkollega Kenneth Muhs. Han formår at drive en kommune med en noget sundere økonomi end vores. Så måske der var inspiration at hente der?
Ulrik Wehner, 19-08-2016 14:21:02

 - Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 516



Powered by Kjerteminde Avis :-]