Holsted sejrede overbevisende over Munkebo

Torsdag 7. juli 2016 kl. 09:58

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst


Holsted Tigers tog onsdag aften imod Munkebo Scorpions på Moldow Speedway Arena, hvor Holsted formåede at køre en overbevisende sejr hjem i Metal Speedway League. Et besejret fynsk hold måtte tage tomhændet hjem.

Holsted kunne med sejren på 52-35 tilføje endnu to point til stillingen i Metal Speedway League, hvor de ligger og kæmper en indædt kamp mod ligaens førsteplads Esbjerg Vikings. Holsteds holdleder, Thomas Baastrup kan ikke få armene ned efter onsdagens velkørte sejr.

- Jeg er utrolig tilfreds med dem alle sammen. Dawid Lampart gør det ikke lige helt så godt, men resten af vores kørere, de gør det jo skide godt. Der er ikke noget at sætte en finger på, på nogle af dem. Især vores D- og C-kørere de gør det altså pisse godt. Munkebos D- og C-kørere, de laver jo intet i forhold til vores, og det gør, at vi vinder så stort som vi gør. Det er det, der gør den store forskel, siger Thomas Baastrup.

A-køreren for Munkebo, Hans Andersen kæmpede ellers en indædt kamp for at køre sit hold til sejr, da han formåede at køre 20 point hjem til holdet. Det var bare ikke i nærheden til at være nok, da Anders Mellgren og Jason Jørgensen kun kørte ét point hjem hver. Desværre for Munkebo er hverken Anders Thomsen eller Jesper Scharff til rådighed for holdet da begge er skadede.

Holsted er for tiden inde i en rigtig god stime, hvor de har vundet de sidste par matcher. Holdet stiler efter at kunne hive finalen hjem til Holsted, og tilmed generobre førstepladsen i Metal Speedway League.

For Holsted handler det bare om at vinde resten af sæsonens matcher og dernæst krydse fingre for, at Esbjerg taber en match eller to.

- For os er det slutspurten, vi skal helst ikke tabe mere nu. Vi skal vinde resten, og så skal vi håbe på, at Esbjerg de taber én match, og så skal vi selv slå dem i den sidste match. Så kan vi forhåbentlig klare at få finalen til os, slutter holdlederen.



Næste match for Munkebo er når de skal møde Slangerup Speedway Klub den 8.juli på hjemmebane.

Holsted (52)
1. Dawid Lampart 6+1
2. Rasmus Jensen 11+1
3. Bjarne Pedersen 16
4. Kasper Lykke Nielsen 11+3
5. Jonas Jeppesen 8+2

Munkebo (35)
1. Hans Andersen 20
2. Pontus Aspgren 8+1
3. Ulrich Østergaard 5+1
4. Anders Mellgren 1
5. Jason Jørgensen 1

Dagens Metal-Fighter: Kasper Lykke Nielsen

Tilskuertal: 1270

Kilde: Metal Speedway League

© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Munkebo Speedway ser fremad efter trist sæson
- Munkebos speedwayhold må trække sig fra den danske liga
- Årets første speedwaymatch aflyses
- Munkebo Speedway Club afhængig af miljøgodkendelse
- Team Scorpions 2017 klar
- Spændende sportslig fusion i speedwayverdenen
- Fifty-fifty match i Holstebro
- Munkebo måtte se nederlag i øjnene
- Slangerup taber vigtige point i mudret match
- Scorpions må undvære holdkaptajnen på mandag
- Bundopgør i Metal Speedway League
- Skorpionerne besøger Slangerup
 - Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 217



Powered by Kjerteminde Avis :-]