Planer om privatskole i Drigstrup

Fredag 15. april 2016 kl. 11:54

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

Planer om privatskole i Drigstrup
På et informationsmøde den 21. april vil initiativtagerne til en privatskole i Drigstrup lodde interessen for deres skoleprojekt. De forventer at skolen skal lægge ud med 40-60 elever, minimum 40.

– Drigstrup Sognegård kan være en fantastisk base for privatskolen, siger Tommy Madsen, der er en af initiativtagerne til den nye skole for unge på 7. 8. og 9. klassetrin.

- Samtidig opererer vi med tanker om at leje os ind på efterskolen i Drigstrup, men efterskolen er ikke et alternativ til sognegården, siger Tommy Madsen.

Tommy Madsen har selv boet i Drigstrup i en del år. Han bor nu i Kerteminde og arbejder som lærer på Munkebo Skole.

- Privatskolen bliver anderledes end de kendte friskoler, forklarer han. - Deraf navnet. Vi forestiller os en skole for de ældste klassetrin fra 7. og opefter. Vi vil lægge vægt på et højt fagligt niveau, men hvilken skole vil ikke det? Det skal ikke være en eliteskole, men vi vil gerne, at vores elever er parate til at yde en særlig indsats. Vi vil satse på tværfaglighed. Vi vil være meget opmærksomme på mulighederne i de digitale medier, og vi vil lægge vægt på en høj grad af åbenhed mod det omgivende samfund.

– Det er ikke en protestskole, der skyldes nedlæggelse af en folkeskole, understreger Tommy Madsen, men vi ser nogle nye muligheder, som vi gerne vil forfølge.

Informationsmødet den 21. april kl. 19 på efterskolen skal give initiativkredsen et overblik over, om den fornødne interesse for den nye skole er til stede. – Hvis ikke vi har mindst 40 elever bliver det ikke til noget. Pædagogisk er det ikke forsvarligt at være færre, siger Tommy Madsen.

KJ.


© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Kom til kirkegårdsvandring i Drigstrup
- Kendisser i Drigstrup til grin
- Planer om privatskole i Drigstrup
- Drigstrup Lokalråd står i starthullerne
- Varmesvigt lukker Drigstrup kirke
 - Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 53



Powered by Kjerteminde Avis :-]