Der er gang i gryderne i Rønninge

Lørdag 9. april 2016 kl. 12:24

Print venlig side!  Send artiklen til en ven!   Større tekst   Mindre tekst

Der er gang i gryderne i Rønninge
Der kommer god mad på bordet i forsamlingshuset
Der er et par kilometer mellem Langeskov og Rønninge, men den afstand er til at overvinde. Især den anden tirsdag i hver måned. Da mødes naboer fra begge sider af motorvejen til fællesspisning i Rønninge Forsamlingshus, hvor bestyrer Mary Jacobsen har gang i gryderne.


Langeskov har ikke et forsamlingshus - og dog. I nabobyen på den anden side af motorvejen ligger Rønninge Forsamlingshus og sognekirken. Også i Birkende er der et forsamlingshus hvor de lokale mødes. Ofte sammen med gæster udefra.

Den anden tirsdag i hver måned samles en stadig større kreds af madglade gæster i Rønninge Forsamlingshus. Her har bestyrer Mary Jacobsen travlt i køkkenet med at tilberede et godt måltid, som medlemmer af forsamlingshusets venner serverer for de forventningsfulde gæster.

Tirsdag den 12. april er der svinekam med brun sovs og rødkål på menuen. Prisen er beskedne 60 kroner for voksne og børn spiser med for halv pris.

Forsamlingshusets vennekreds øver sig intenst hver år ved det meget velbesøgte Langeskov Kræmmermarked. Her serverer vennekredsen i spiseteltene og med flittigt optrækkeri tjener de en bonus, som Langeskov Borgerforening efterfølgende udbetaler til forsamlingshuset.

Til fællesspisningerne er alle velkomne uanset bosted. Mary Jacobsen vil dog gerne vide, hvor mange der kommer. Hun træffes på telefon 23621029.


LH


© Copyright 2024 Kjerteminde Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Luthers enke besøgte Rønninge kirke
- Høstfest og fællesspisning i Rønninge
- Rønninge rundt
- Jubilæum fejres på Rønninge Søgaard med gudstjeneste og rundvisning af lensgreven
- 37 kilo skrald i Rønninge blev fjernet
- Rønninge kirke starter børnekor
- Forårsrengøring i Rønninge
- Rønninge Kirke med fine detaljer
- Revner i kirkeloftet
- Rønninge Lokalråd har konstitueret sig
- Rønninge ønsker et talerør til kommunen
- To gengangere og seks nye i Rønninge menighedsråd
 - Toppen af siden
© Copyright 2024 Kjerteminde Avis

Online lige nu: 16



Powered by Kjerteminde Avis :-]